Kan det være rigtigt at unge ikke kan have et godt liv, men i stedet bliver presset ud i at ville tage deres eget liv. Hvordan skal de unge blive handlekraftige og kreativt tænkende voksne, når de ikke engang har haft tid til at finde ud af dem selv, og hvad de er gode til?
F
ølelsen af at der skal ske noget farligt. Følelsen er værst om morgenen, men slipper aldrig helt. Rastløsheden spredes i hele kroppen. Livet mister sine farver og der overkompenseres…
Vi hører hele tiden om at det er yderst vigtigt, at de unge uddanner sig hurtigst og mest mulig. Her i Danmark er vi heldige at have alverdens muligheder for dette, i min optik glemmer man dog ofte at det er unge og pressede individer der kastes ud i dette marked allerede imens de blot er børn.
Unge presser hinanden.
Denne menneskelige udvikling og læring tages der ikke altid hensyn til og derfor oplever de unge at blive presset ud i noget de senere hen fortryder. Dette resulterer i at de senere i livet må ”sadle om” og vælge en anden levevej, såfremt de føler at det accepteres i deres omgangskreds eller på hjemmefronten.
De unge presser ikke blot sig selv, men også hinanden. Alle ønsker naturligvis at være den bedste version af sig selv, men har samtidig også en forventning til at deres kammerater er det. Det gør sig gældende f.eks. ved sociale sammenhænge og når det gælder kompetencer omkring en evt. interesse. Ofte stiller de krav til hinanden helt uden at være klar over det, fordi der desværre i dag ses en tendens til at man skal være ”perfekt”. Beklædning, makeup, Instagram, korrekt kost, for blot at nævne nogle fokusområder de unge har.
Det er gratis at oprette en konto