I Politikken d. 24 november 2012 udtaler Souha Al-Mersel ’’Når nydanske drenge fylder i arbejdsløshedskøen og i fængslerne, har forældrene spillet en afgørende rolle.’’
I samme artikel fortæller Souha Al-Mersel, at ubalancen i opdragelsen af drenge og piger i nydanske hjem ændrer meget for drengenes fremtid. Drengene får lov til at gøre hvad de vil, mens pigernes frihed bliver indskrænket. Souha forklarer at grunden til at pigernes frihed bliver minimeret, er at de bliver set som en ’reklamesøjle’ for familien, hvilket vil sige at de er ansvarlige for familiens ære og stolthed.
Jeg er delvist enig med Souha. Selvfølgelig spiller forældrene en rolle i deres sønners liv, men samfundet spiller, efter min mening, den afgørende rolle i denne sammenhæng. Jeg synes generelt at der er meget forskel på drenge og pigers opdragelse i vores samfund, det synes jeg også på alle måder er forkert. På grund af forskelligheden i opdragelsen bliver drenge mindre bevidste om hvad der er rigtigt og forkert.
’’Vores forældre frygter at pigerne ikke vælger at leve efter deres traditionelle levenorm. Derfor forsøger de at indskrænke pigens frihed, mens de derimod slet ikke blander sig i hvad drengen laver.’’ (Al-Mersel, 2012)
De nydanske pigers traditionelle levenorm indebærer et liv uden fester, uden alkohol og uden kærester. Af frygt for at pigerne vil trodse traditionerne formindsker forældrene deres frihed. Men hvad med drengene? Der bliver aldrig stilt spørgsmål til hvad drengene gør. Pigerne bliver set som familiens stolthed. Hvis pigerne nogensinde gør noget dumt eller bliver stemplet som ’løs på tråden’ kan det have store konsekvenser. Andre kan miste respekten for både pigen og pigens familie. Pigens ære er altså forbundet med familiens status. Derfor er der i mange nydanske hjem særskilte regler for pigerne og drengene. Drengene kan i praksis gøre hvad de vil, de er jo bare drenge. Ingen forventer noget ekstraordinært af drengene, da det ikke er dem der er familiens ansigt udadtil. Jeg synes at drenge og piger burde opdrages ens.
Det er gratis at oprette en konto