Jeg synes man bør kigge noget mere på, hvorfor det er at halvdelen af piger i alderen 15-24 synes deres køn begrænser dem, i at gøre de ting de gerne ville, og hvorfor det kun er hver femte dreng der synes deres køn begrænser dem. Jeg tænker det er fordi der er en stor forskel fra at være dreng til at være pige, hvilket jo er helt naturligt. Men der kan også være en anden grund som måske er vigtigt vi får snakket med de unge om som har lyst til at snakke om det, og som har lyst til at komme med deres syn på hvad de tænker når de føler begrænsninger på grund af deres køn.
Vi kan også høre om de evt. har nogen løsninger til hvad man kan gøre for at det ikke er deres køn der sætter begrænsninger. Jeg synes i hvert fald det er et problem at det er deres køn der sætter begrænsningerne, for hvad de gør, dermed er det selvfølgelig stadig helt ok at sige der er ting man ikke har lyst til. Jeg tænker det bedste man kan gøre for at hjælpe dem, er at lytte til dem og høre hvad de føler, for det kan vi ikke vide, og så derfra kan man finde en løsning. Men vi har som samfund en stor opgave i at hjælpe til så alle kan være glade og fungere i vores samfund. For hvad sker der hvis vi ikke hjælper dem? Bliver det måske værre?
Det er gratis at oprette en konto