Jæger - i krig med eliten

“Lose your dreams and you might lose your mind.” Sådan starter den overvældende bog ud, skrevet af Thomas Rathsack. Han forklarer omhyggeligt ned til den mindste detalje, om hvordan jægersoldaten yder sig bedst, hvor hans egen erfaring og oplevelser afspejles i bogen. Bogen fokuserer meget på hvordan en dansk jægersoldat går i krig, og han afslører hvordan en dansk jægersoldats måde at tænke og agere på. Bogen giver mig muligheden for at kunne forstå, at soldaterne ikke kun dræber og skaber ødelæggelse. De prøver at samle op på det ødelagte, holde Taleban på afstand fra befolkningen, og genskabe tryghed mellem de lokale indbyggere. De fire dokumentarfilm og bogen giver mig et indblik i, at folk ude i verdenen, risikerer deres liv for at kunne redde os. Soldaterne bliver udsat for Taleban, Al Qaida, vejsidebomber og risikoen for at kunne dø, er lige så stor som, hvis en af deres kammerater dør. At se dem presse sig selv for at kunne tilfredsstille ens land, slider dem hårdt ned, både fysisk og psykisk, og det er ikke nemt at være jægersoldat, som Thomas selv forklarer i bogen. Ens liv er altid i fare og man lærer at være parat hele tiden. Observation er alt. Hvis man misser én ting, som ikke går efter protokollen, står ens liv på en tynd linje. I bogen forklarer Thomas, at man lærer at være omhyggelig i alle situationer. Fra til hvor man spiser, til man skal lave afføring. Man må ikke lade nogle spor blive, da det kan afsløre en. Der er lagt en del arbejde i den her bog, eftersom at Thomas vil have det danske samfund til at kunne forstå meningen med at være soldat og tjene ens land. Vi læser ikke bare om optagelsesprøverne, men om rigtige og virkelige operationer, som soldaterne bliver udsat for. Sammenhængen mellem bogen og filmene giver mig et grotesk indblik i hvilken verden vi lever i. At høre soldaterne snakke så let om at likvidere og dræbe folk, viser mig, at de ikke er bedre end Taleban dem selv. I starten af forløbet, ventede de på spænding og action. De plaprede løs om hvor kedeligt der var, og de var bare klar til at skyde løs. Det satte tankerne rundt i mit hoved. Hvordan kan man lære at dræbe så let? Hvordan er det at tage en anden mands liv, og så bare gå videre? Jeg mangler nogle følelser. Gruppen af store muskler og gevær gør dem ikke mere koldblodige end de allerede er. De er unge, dumdristige og ved ikke bedre, før de er på slagmarken. Som de selv siger i filmen, er de unge og vil ud og opleve. Efter et par måneder, begyndte de store mænd dog at frygte deres liv, hvor der har været flere scenearier, hvor de var døden nær. Det er derfor meget vigtigt at vedligeholde professionaliteten, når de er ude på slagmarken, og en af deres medfølgende bliver skudt ned. Det handler om koncentration og holde hovedet koldt, mens redningsflyene er på vej. Der har været en del debat om hvorvidt bogen skulle publiceres eller ej. Mange mente, at bogen indeholdte for mange informationer, som Taleban kunne få oversat på arabisk, og derfor bruge det mod os. Efter min mening, ser jeg ikke problemet i at bogen blev publiceret. Ja den indeholder mange grundige taktiske informationer og grundlæggende viden, men hvis civile mennesker som os, læser den, ved vi jo ikke hvordan en AC-130 Gunship flyvemaskine ser ud. Vi ved ikke hvor stor den er, hvor tung den er eller hvad farve den har. Hvad jeg prøver at forklare er, at det ikke er alle, som kan bruge bogen til noget nyttigt. Og Thomas prøver umiddelbart at hylde Jægerkorspet, men ender med at