Frihed og tvang er to meget fremtrædende ord, man vil sætte i forbindelse med “De Hvide Mænd”. Folket i bogen bliver tvunget til at adlyde de strenge samfundsregler, og kan slet ikke forestille sig, hvordan et samfund ville se ud, når mennesker med overskud, hjælper andre med mindre overskud. De kan ikke forestille sig et samfund, hvor der er plads til alle. Et samfund, hvor de fattige, syge, handicappede osv. bliver hjulpet. Menneskene i dette samfund er blevet vænnet og manipuleret til at tænke, det er en normal ting at blive dræbt, når man skal pensioneres, eller at man skal dræbes, hvis man ikke får gode nok karakterer, ligesom at vi i vores samfund synes, det er en normal ting at dø af alderdom eller at blive hjulpet, hvis man er udfordret i skolen. De adlyder samfundet, uden helt at være klar over det. Det er kun få personer i samfundet, der er klar over, at De Hvide Mænd styrer hele folket, som om de var marionetdukker. Det får mig til at tænke, at budskabet i bogen er, at vi skal tænke over, hvilket samfund vi lever i, hvilket samfund vi gerne vil være, og hvilket samfund vi er ved at udvikle os til. Man kan sige, at samfundet i De Hvide Mænd er en dystopi af fremtidens Danmark (verden). Det er det uønskelige samfund, hvor mennesker pludselig er blevet som robotter. Hele livet bygger på perfektionisme, og er man ikke god nok, bliver man afskaffet og dræbt. Et samfund, hvor alting handler om at klare sig selv og tænke på sig selv frem for andre. Man kan sammenligne samfundet med det Adolf Hitler forsøgte at skabe under 2. verdenskrig. De Hvide Mænd er bare en fuldført version af Hitlers ”perfekte” samfund, hvor dem der ikke er gode nok, bliver ‘sorteret’ fra. Det leder mig igen hen i mod budskabet i bogen. Nemlig, at vi skal tænke over, hvilket samfund vi lever i. Vi skal passe på at menneskene, der sidder over os, ikke får for meget magt. Vi må ikke lade samfundet tage styringen over vores liv. Vi skal nemlig selv tage styringen over vores eget liv.
Det er gratis at oprette en konto