Et perfekt samfund uden fejl lyder måske godt, men det er det ikke. Et liv der ikke bliver levet, et liv uden frihed, et liv med døden i hælende på dig er nøjagtigt hvad et perfekt samfund lyder som. ”Du er nøjagtig, hvad dette samfund behøver.” sådan starter Kenneth Bøgh Andersens sin roman De Hvide Mænd (2015), hvor vi ser et forfærdeligt fremtidskig for Danmark. Én enkel fejl, fører til døden.
Vi ser en verden fyldt med perfektionisme. Der ikke plads til fejl. Alle mennesker er placeret i et job med hver sin funktion, og man stiller ikke spørgsmål. Alle skal indrette sig i samfundets firkantede rammer og gøre hvad der kræves og behøves. Samfundet er blevet hjernevaskede af angst og frygt af de hvide mænd, som føre til at selv ægtefæller, venner og bekendte melder hinanden for lovbrud. Det ser vi bl.a. da Edwins mor melder faren, da han havde købt en flaske vin af sin kollega. Parken, som Edwin tit befinder sig i bliver beskrevet som plastik. Det der kunne menes med plastik er, at verden de lever i er falsk. Parken er tom, der er ingen mennesker at se. I forhold til vores verden, ses den slet ikke sådan.
Det er gratis at oprette en konto