At føle ansvar for sine medmennesker, bør være første prioritet
Jeg er vred. I havde livet foran Jer. I havde livet sammen med hinanden, jeres venner og familie. I havde alle muligheder, men så vælger I at skide på det. I har efterladt alt.
Af: [NAVN A]
Debat: Kære Liam og Louise. Jeg er vred – meget vred. Hvad tænker I dog på? Ingenting. Det håber jeg, eller det ved jeg ikke, om jeg gør, men det må være den eneste mulighed, for hvorfor ellers begå selvmord, hvis man tænker? Jeg har ingen idé. I havde livet foran Jer. I havde livet sammen med hinanden, jeres venner og familie. I havde alle muligheder, men så vælger I at skide på det. I har efterladt alt. Liam, din far og din bror. Louise, din far og din mor. Det er Jer, der er noget galt med, men det er dem, det går ud over, og nu er det dem, der er noget galt med. Jeg forstår det simpelthen ikke.
Man ved I begår selvmord fra starten, selv hvis man læste historien fra starten, uden at vide slutningen, og det er det jeg er vred over. Man kan allerede regne det ud, da I snakker sammen på toppen af kranen. Liam, du fortæller om hvor overfladisk et liv, mennesker lever, uden rigtige værdier og noget at brænde for. Det er da netop sådan en som DIG, der lever et overfladisk liv. Du efterlader din familie og venner uden så meget som et farvel. Hvor dybt er det? Hvor meget rigtig værdi er der i at begå selvmord? Der er intet! Du er problemet, ikke os andre.
Det er gratis at oprette en konto