Personkarakteristik af Klaus Rifbjergs novelle 'Hm'

”Hm” er skrevet af forfatteren Klaus Rifbjerg og er en del af en novellesamling ”og andre historier”. Den udkom i 1964. Klaus Rifbjergs ”hm” handler om en mand, som har været sin kone utro med en af deres venner. I novellen får vi fortalt om hovedpersonens liv med sin kone Eva og deres venner Hulda og Gregers. Hulda og Gregers er deres naboer, men en dag indleder han en affære med Gregers kone Hulda. Hulda lægger rigtig meget ind i forholdet, men det gør vores hovedperson ikke, som bare ser det som endnu et stykke kød. Novellen begynder in medias res, og i novellen gennemgår hovedpersonen hvordan han indledte affæren med Hulda. Han indrømmer selv han aldrig havde skænket det en tanke, at have sex med Hulda. ”Selvfølgelig både kyssede og tog han på hende i al venskabelig fremkom- melighed, men han havde Eva og var godt tilfreds.” (s. 1 l. 36.) Han siger selv, at han er tilfreds med Eva, men det virker ikke som om han elsker Eva og ser det ikke som noget stort problem, at han er hende utro. Hovedpersonen er også en meget voldelig person som slår Eva, men hver gang han gør det får han en rigtig dårlig skyldfølelse. Op til flere gange får man følelsen af, at han er meget aggressiv og temperamentsfuld. Senere i teksten da han og Gregers snakker sammen, får han meget ondskabsfulde og aggressive tanker. ”Gregers sad uanfægtet foran fjernsynsapparatet med piben som en slags naturlig forlængelse af hovedet, og af og til fik han en næsten ubetvingelig lyst til at gå over og give ham et los i røven og sige til ham: »Gamle idiot, nu har jeg snart kneppet din kone i syv måneder, og du ikke så meget som virrer med et øjenbryn<<” (s. 4 l. 27). Hovedpersonen bliver meget aggressiv i sine tanker og får bare lyst til at slå Gregers over noget, som nærmest er ingenting. Han har ingen skyldfølelse over, at han hverken er sine kone utro eller har haft sex med sin vens kone. Han ser hende bare som noget fremmed. ”Hun var et meget godt stykke, nu man tænkte efter, og det var længe siden han havde fået noget fremmed” (s.3 l.15). Det lyder som om, det ikke er første gang han har været sin kone utro og heller ikke som sidste gang. Han ser ikke kvinder som andet end noget han kan bruge. Hovedpersonen er en skurk, og det ved han også godt selv. Han ved også godt han kan være en lort, men han prøver nærmest at retfærdiggøre det ved, at sige han er morsom og ærlig. ”Han kunne være utålelig, men han vidste det selv, og så er det nu ikke så slemt. Ærlighed, ærlighed frem for alt. Vi ved jo godt, at ingen af os er fuldkomne, så en gang imellem har man lov til at være en lort. Bare man erkender det. Bare man er ærlig.” (s. 2 l. 24). Det er som om det bare gør alt godt igen, at man er ærlighed. Han prøver at retfærdiggøre det ved at være en ærlig og sjov person, selvom han har gjort nogle forfærdelige ting. Men han får det dårligt til sidst. Eva finder ud af det, og alt bliver ikke som det var før. Hun er ikke lige så sød længere overfor ham, og han savner det. Så han slår op med Hulda. ”Hun græd stadig da han lagde røret, og han ventede et øjeblik med at ringe op igen af frygt for, at hun skulle være blevet hængende i røret, så han endnu en gang måtte høre på hendes jamren.” (s. 6 l. 41). Hulda har lagt for meget ind i forholdet og har fået følelser for ham, mens han ingenting har følt for hende og har manipuleret og brugt hende. Han vil have alt tilbage som det var før. Og Eva som han savner så meget. I novellen viser han sig på mange måder i historien, som en der er meget følelsesløs, men i sidste ende kan han kun erkende, at han elsker Eva højere end nogen anden kvinde.