Analyse af Hassan Preislers 'Brun Mands Byrde'

En forvirrende, en kaotisk og en dømmende fortælling, leverer Hassan Preisler. Hans oplæsning handler om drengen Hassan, som er vokset op i Danmark med en dansk mor, bedsteforældre i Bagsværd og så en pakistansk far. Barndommen for Hassan har været kaotisk, som man også kan opleve i den måde teksten er skrevet på. Hassan når at flytte 3 gange i sin tidlige barndom først til Schweiz, derefter Tyskland og til sidst tilbage til Danmark. De mange flytninger kickstartes alle ved små racistiske situationer i hverdagen, hvor hans akademikerfar føler sig stødt. Oplæsningen bliver undervejs mere og mere præget af Hassans egen frustration over de pakistanske gener. Hassans drømme om teaterspil bliver skudt ned, hver gang han nævner det. Folk er hurtige til at sætte ham i en såkaldt indvandrerbås, hvor kun jobs som buschauffør, grønhandler og pizzamand er hans muligheder. Hassan er offer for en stresset barndom, og et efterfølgende liv i et samfund med indgroede stereotypiske forestillinger.

Hassans ydre spiller en hovedrolle i oplæsningen, da den helt store konflikt er de fordomme om fremmedhed, han konstant konfronteres med. Hassans ydre kommer bliver det, der lægges mærke til, når han bevæger sig ud i det offentlige rum, hvor danskerne er hurtige til at henvise til hans baggrund. Hassan har svært ved at slippe udenom de pakistanske rødder, selvom han faktisk næsten intet har at gøre med Pakistan. Hans ydre har trænet ham i at jonglere imellem en række forskellige roller udadtil, som han dels selv påtager sig dels får pålagt af samfundet. ”Den lille Hassan med det skæve ben” er for eksempel den rolle, han bliver sat i hver gang samfundet først og fremmest ser ham som en dreng med etnisk baggrund. ”Men læren siger så at det har tvunget sig ned i mig, inde i mine celler, via mine gener og kromosomer” (Side 59). Som ”Misbrugeren Hassan” udnytter han derimod rollen som den kække indvandrer til at få danskere til at grine og tage ham til sig. ”Den kloge Hassan” er rollen, hvor samfundet accepterer ham som anerkendt kunstner.