Så er det nu han rejser, jeg kommer til at savne ham. selvom vi hele tiden skændes, vil han altid være min første kærlighed, han vil altid være den jeg elsker og jeg vil aldrig glemme ham. Det vi havde kunne ingen andre end os selv ødelægge, og det gjorde vi, vi plejer at tilgive hinanden, men denne gang var det anderledes. Det hele startede med et lille skænderi, som så blev større, og nu skal flytte. Han rejser til et andet land. Jeg spørg hele tiden mig selv om hvad jeg har gjort galt, og om hvordan jeg kan gøre det bedre. Han siger at han tror at han har fået følelser for en anden, og derfor vil han rejse, så han ikke knuser mit hjerte. Jeg kan stadig huske alle vores minder, hvordan vi mødtes, hans mørkebrune øjne og vores planer om fremtiden. Jeg savner ham så meget, jeg har ikke set ham i 2 dage men kan stadig se ham for mig, jeg kan stadig mærke hans beskyttelse, hans omfang og hans tilstedeværelse. Han fortalte mig at han aldrig ville forlade mig, men alligevel gjorde han det. Jeg ved at han ikke mente de ord han sagde og jeg ved at han stadig elsker mig, for det vi havde var ægte, det var kærlighed ved første blik. Jeg husker stadig den aften hvor det hele skete, den forbandede aften hvor vi begge endte med at gå hjem med røde øjne og den ene aften hvor han gav mig en flad og hævede sin stemme overfor mig. Han havde aldrig hævede sin stemme over for mig i de 4 år vi havde været sammen. Den ene aften ødelagde alt. Hvem ville have troede at en enkel aften ville ødelægge et langt og lykkeligt forhold. Han har ikke taget kontakt til mig siden den nat. Det ligner ham ikke, han plejede at komme løbene hjem til mig og undskylde, men denne gang var det helt omvendt, jeg tog hjem til ham for at undskylde men hans forældre vidste ikke hvor han var, de sagde at de ikke havde set ham siden den aften, det synes jeg var underligt, så jeg undersøgte det. Jeg prøvede hos hende pigen han havde fortalt om, men hun sagde at hun ikke kendte ham, det var begyndt med at blive mærkeligt, lidt for mærkeligt. Jeg tog til alle hans ynglings steder, men jeg kunne ikke finde ham, jeg begyndte med at overveje alle muligheder, måske kunne han være rejst til en anden plan, men alle muligheder jeg overvejede var dumme, så tænkte jeg på det ene sted han er når han er trist, det var nemlig biblioteket. Han er nemlig den type der læser bøger når han er trist, modsat mange andre som spiser is og græder, han er jo ikke ligesom alle andre drenge han var sig selv og det var det jeg elskede ved ham. Jeg tog til biblioteket for at finde ham og der sad han så, alene og sønderknust. Han sad og læste en bog, men det var ikke en hvilken som helst bog, det var nemlig den bog der beskrev vores kærlighed, det var den første gave han gav mig, fordi han mente at de to hovedpersoner kunne sammenlignes med os. Jeg glemmer det aldrig, det var så romantisk, vi læste bogen sammen hver nat, han lavede mad til mig han var den bedste, min første kærlighed og jeg vil ikke lade nogle ødelægged det for os.Han så mig kigge på ha, i biblioteket, han smilte og jeg så et glimt af min gamle kæreste, men så løb han ud, en bil hentede ham og kørte 110 kilometer i timen, jeg nåede ikke at løbe efter den men jeg lagde mærke til at han havde en grå hue på, det var nemlig en hue jeg havde givet ham, den han lovede aldrig at tage af, kun hvis han havde mistet sine følelser for mig, nu vidste jeg at han stadig kunne lide mig men han ville bare have at jeg skulle undskylde. Det er jo okay at jeg også undskylder et par gange for det plejede jo at være ham der undskyldte, men denne gang vil jeg gøre det godt igen. Da han steg ind i bilen mistede han sin bus billet til London. Nu er jeg så på vej til bussen for at undskylde over for ham.
Det er gratis at oprette en konto