Skyggen af en helt

Skyggen af en helt Sebastian Bigum I Anders Højberg Kamps anmeldelse af Laurits Munch-Petersens dokumentarfilm, så mener han at den er blevet konstrueret for meget til at være helt autentisk. ”Havde mormoren bare været den rigtige mormor, og ikke en skuespiller, havde instruktøren haft filmmateriale til et potentielt mesterværk.” (l. 15-16). Eftersom mormoren er en skuespiller, så mener Anders at det ikke er nødvendigt for Laurits at starte med at spørge om det er i orden at filme. ”Først efter filmen bliver publikum gjort opmærksom på, at Lisbeth bare er en skuespiller, og på den måde snyder han potentielt publikum … er hans rigtige mormor.” (l. 18-21). Anders mener at det store spørgsmål om hvorfor mormoren afviste hans del af familien, ikke bliver tilstrækkeligt besvaret, eftersom mormoren bliver spillet af en skuespiller. ”så vi får aldrig et grundigt svar på Laurits’ indledningsvise spørgsmål: Hvorfor afviste Lisbeth familien?” (l. 51-52). Ifølge Anders blev det grundlæggende svar som hovedpersonen ville finde et svar på, aldrig reelt fundet. !"#$%"&$'$"%()$%*"+,"-.''$"/0#$1+"20+3$"(%"4(51.%+".33$"&(-#$"1$360+%15$1$%"+.0"#6357$0%(18.'7"+," 7$)$%9":$%";,-.13$1"0$7'.)"8.'7$0+"(5%$0%.<.%$%*"0,1"$0"8.'7"$1"='$-$%"1$360+%15$1$%9"”Filmen går desværre for langt, fordi man ikke kan regne ud, hvad der virkelig er sket, og hvad Laurits har iscenesat.” (l. 49-50). Eftersom en dokumentarfilm er en konstruktion af virkeligheden, så vil en dokumentarfilm næsten aldrig vise den helt autentiske virkelighed. Laurits Munch-Petersen har været nødt til at skrue lidt på virkeligheden, eftersom hans mormor ikke længere er i live. Jeg tror at Laurits har prøvet at skærme dokumentarfilmen så meget til virkeligheden som muligt. Det er selvfølgelig rigtigt at måden han taler til sin ”falske mormor” ikke var nødvendig, men det er med til at visualisere et muligt billede af den originale samtale de ville have haft. At han ikke får et præcist svar på hvorfor hans mormor forlod dem, er heller ikke udsædvanligt. Her holder han sig til virkeligheden, eftersom et svar fra skuespiller-mormoren ikke ville skabe en troværdighed. Han snyder heller ikke sit publikum ved at bruge en skuespiller som sin mormor. Selv om at han nok har overdrevet lidt med alle de forskellige begivenheder som sker, så synes jeg ikke det er nok til at decideret sige, at filmen er alt for konstrueret. Grænsen mellem fakta og fiktion i dokumentarfilmen, synes jeg grænser mest op imod fakta, eftersom der bliver brugt autentiske breve, som var blevet skrevet af morfaren til Laurits. At mormoren sparker lidt til hunden, og at hun kører lidt for vildt i byen, synes jeg kun er med til at skabe lidt humor. Det er dog ikke nok til at sige, at filmen er en fiktion frem for fakta.