Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen skelner i bogen Ondskabens filosofi (2001) mellem det naturligt onde og det moralsk onde. Det naturligt onde begås af mennesker, der ikke er i stand til at forstå konsekvenserne af deres handlinger eller i gerningsøjeblikket er disponeret sådan, at vi vil fritage dem for moralsk skyld. Men kan man i sådanne tilfælde overhovedet tale om ondskab? Det kunne f.eks. være de to små brødre i Villy Sørensens novelle ”Blot en drengestreg” (1953), der saver benet af deres kammerat, fordi de vil forhindre, at der går blodforgiftning i det sår, han har fået. De færreste vil betegne handlingen som ond, fordi vi tænker, at drengene ikke ved, hvad de gør. Det naturligt onde kunne også være den mentalt retarderede person, der volder et andet menneske ondt, eller det kunne være den person, der i en psykotisk tilstand med vrangforestillinger og hallucinationer begår et drab, I disse to tilfælde er der tale om personer med lidelser, der betyder, at de ikke kender rækkevidden af deres egne handlinger, og som er påvirket af indre kræfter, de ikke selv er herre over. Det er grunden til, at straffeloven ikke kræver fængselsstraf i sådanne tilfælde, men i stedet forlanger en behandlings- eller forvaringsdom på en døgninstitution, f.eks. en psykiatrisk institution.
Det er gratis at oprette en konto