I novellen møder man forskellige personer, som er forbundet med hinanden på en eller anden måde.
Drengen på stentrappen sidder på stentrappen ved Nørreport-station og han har det ikke nemt. Man ved ikke om han er syg eller påvirket, med da han falder og slår fortanden ud, forklare han til lægen, at han var svimmel, hvor søsteren siger, at han er en idiot. Det kan godt tyde på, at hun ved mere om drengen end hun fortæller.
Drengen på stentrappen møder derefter Bitten, som sender ham et foragteligt blik og svinger bagefter sit røde uldtørklæde om sig. Bitten tænker, at drengen enten må være påvirket eller hjemløs. Da hun er inde i kiosken for at finde penge til cigaretter, taber hun sine briller. Hun er ikke sikker på, om det var den korte øjenkontakt med drengen, som var skyld i hendes korte uopmærksomhed. I denne lille del af historien bliver der vist en blød side i Bitten, da hun ellers bliver beskrevet som en meget selvoptaget person.
Bitten møder derefter sin veninde og senere drengen på stentrappens søster. Bitten og hendes veninde mødes ved Storkespringvandet, hvor de drikker en kop kaffe og bagefter rejser sig og går ned af Købmandsgade, hvor de møder drengens søster. Bitten spejler sig i et butiksvindue og er meget tilfreds med, hvad hun ser, så hun smiler til sig selv i spejlet. Men dette smil misforstår drengens søster, som smiler tilbage til Bitten og viser et bredt og tandløst smil.
Det er gratis at oprette en konto