Personlig refleksion over danske dialekter

I Danmark har man mange forskellige dialekter man har Vestjysk, Østjysk, Nordjysk, Sønderjysk, Fynsk, Lollandsk, Sjællandsk, Bornholmsk. Personligt er jeg mest til den Jyske form for dialekt fordi det er der jeg selv kommer fra og dermed også det jeg hører mest, og det jeg selv taler mest. Min familie taler også meget jysk, der er lidt et ”men” med min far, han taler næsten ikke jysk men han går rigtig meget på jagt, men når han taler med sine jagtkammerater eller nogle landmænd han kender. Så taler han rigtig meget jysk, så slår han sin dialekt totalt over i det jyske. Min mor taler meget normalt dialekt nem at forstå så de er meget forskellige, mig og min søster har nok arvet min mors dialekt da vi taler tydeligt og uden for meget dialekt. Min bror har nok fået min fars dialekt, da han kan skifte dialekt efter hvilken person han taler med. Min storebror han arbejder på Net Ip, når han taler med en rigtig jyde taler han også selv meget jysk og slår over i deres dialekt. Men hvis der så ringer en københavner eller en fynbo så kan han tale meget rent og ikke så utydeligt, så de begge forstår hinanden, det er en fordel at kunne skifte sin dialekt alt efter hvilket person man taler med.