Nyttevirkning af kaffemaskine, elkedel og gryde

Vi forventer at der ville ske en forskel i energien, der skal bruges til at varme de forskellige materialer og vand op.

Formål

Formålet med dette forsøg er at påvise nyttevirkningen af en kaffemaskine, elkedel og en gryde.

Teori

Ved opvarmning af vand vil der næsten altid gå energi til spilde. Når vi skal undersøge dette, bruger vi begrebet nyttevirkning. Det er en betegnelse for, hvor meget af den tilførte energi, der bliver overført til det, vi ønsker at opvarme. For at finde nyttevirkningen (?) skal vi kende den tilførte energi og den udnyttede energi. Den udnyttede energi divideres med den tilførte energi.

Ved kogning af vand, vil nytteenergien være lige så stor som den energi, vandet har brugt for at nå kogepunktet. For at 1 kilo vand bliver opvarmet 1º c, skal der bruges 4,18 kJ.

Når vi opvarmer en kedel vand på en kogeplade, kan vi med en energimåler bestemme den omsatte energi Eomsat. Kun en del af den omsatte energi går til opvarmningen af vandet. Resten går til opvarmningen af metalkedlen, kogepladen og luften omkring kedlen. Den energi, som vi har udnyttet til opvarmning af vandet, kalder vi Enytte, og resten af energien som er gået tabt kalder vi for Etab. Nyttevirkningen skal ligge mellem 40-90%.