Jeg vil gerne fortælle jer, om dengang jeg i 3. eller 4. klasse blev angrebet af en ged. Jeps, du hørte rigtigt, en ged. Angrebet er måske en smule overdrevet, men det var i hvert fald sådan, jeg følte det.
Det hele startede helt normalt. Jeg stod op, tog tøj på, spiste morgenmad og så gik jeg ellers i skole, smilene og i højt humør. Det var en god dag, for jeg skulle nemlig være sammen med to af mine bedstevenner på det tidspunkt, Carla og Cecilie. Det kunne ikke blive bedre. Jeg havde glædet mig hele dagen til at skoledagen var slut. Da den lange og kedelige skoledag endelig var slut, tog Carla, Cecilie og jeg bussen hjem til Cecilies far.
Vi hyggede os meget, som alle andre småpiger gør i 10’års alderen. Spiste lige lidt mad, så måske noget YouTube, legede med deres 2 hunde. Eller deres geder. For sådan nogle havde de nemlig, spørg mig ikke hvorfor, jeg undrer mig stadig til den dag i dag.Men dem skulle vi selvfølgelig lige ud og se på, og måske fodre dem lidt. Noget af det fedeste var, at de lige havde fået en mere baby-ged, og jeg synes den var noget af det sødeste. Den hed Houdini, og allerede der var jeg en smule skeptisk, altså helt seriøst, hvem fanden kalder en ged for Houdini. Men jeg gik stadig med ud til gederne, glad og åben for at se de her anderledes skabninger.
Det er gratis at oprette en konto