Børn og unge bruger mange timer på nettet, og det er ikke alle timerne der bliver brugt lige fornuftigt. Fordi på nettet er det nemt at være anonym og sige sin mening, uden at andre ved hvem man er. Og det er et stort problem. De fleste unge har nok oplevet at få en ubehagelig besked, kommentar eller et grænseoverskridende spørgsmål på de sociale medier. Mange gange er det ting som folk ikke tør sige ansigt til ansigt, og derfor gør de det på nettet. For der behøver de ikke tage ansvar for det de siger, på samme måde som de skal i virkeligheden. De kan bare blive ved og ved med at skrive, for de kan ikke se hvor meget det rammer den der modtager beskederne. Og selvom det måske ikke er særlig slemt det der bliver skrevet, kan det stadig være meget ubehageligt hvis man ikke ved hvem der er der har skrevet det. Og det kan komme til at fylde meget i ens hverdag. Jeg har også engang prøvet at blive uvenner med en veninde over nettet. Vi misforstod hinanden. Det hele startede bare med en lille ting, men det endte med at vi skrev en masse grimme ting til hinanden som vi jo aldrig ville have sagt i virkeligheden. Mange af de ting vi skrev, skrev vi kun fordi vi gerne ville have en reaktion fra den anden. Vi skrev det egentlig kun for at provokere. Ikke for at gøre den anden ked af det. Og jeg tror heller ikke at vi rigtig mente de ting vi skrev, vi blev jo bare begge to sure. Vi blev så gode venner igen, men nogle af de ting der blev skrevet vil jeg alligevel altid huske. For hvad nu hvis hun faktisk mente det. Jeg tror at det sker tit sådan noget. At man misforstår hinanden og så går det galt. Og det er ikke så godt for mange gange ville det jo aldrig ske hvis det ikke var over nettet det skete. Og det er jo heller ikke digital mobning at blive uvenner på nettet, det kan bare resultere i at man får kaldt hinanden nogle rigtig grimme ting som slet ikke er okay. Og det kan sidde i en for evigt. Man kan gå rundt og tænke "hvad hvis nu min veninde faktisk mente det, da hun skrev at jeg var grim? Og hvad hvis nu hun ikke er den eneste der synes det?" Selv det mindste skænderi kan give sådan nogle tanker. Og sådan nogle tanker kan nemt føre til dårligt selvværd. Derfor skal man passe rigtig meget på, og selv om man bliver uvenner skal man ikke sige dårlige ting om andre som man ikke ville sige til deres ansigt. Mange mobber jo også med vilje. Skriver "du er grim", "Jeg håber du dør" og sådan nogle ting til andre. Og det er jo virkelig forfærdeligt. Jeg forstår virkelig ikke hvordan man kan skrive sådan til andre mennesker. Og jeg ved jo godt at mange af dem der mobber bare har dårligt selvværd. Men hvordan kan man have så dårligt selvværd at man bliver nød til at give andre det? Fordi det er jo det man får ud af at mobbe. Man giver den man mobber dårligt selvværd og selvtillid. Og det er jo ikke kun den der bliver mobbet som det går ud over. Fx hvis der en der bliver mobbet i en klasse, så kan det for det første give en dårlig stemning, fordi alle ved hvad der sker og kan følge med på nettet, og for det andet kan det få andre i klassen til at føle sig utrygge, fordi de er bange for at det er dem der bliver offeret næste gang. Det kan også give rigtig dårlig stemning i en klasse, hvis to personer er blevet uvenner. Det skete engang i vores klasse. Der var en konflikt mellem nogen, og på den måde blev klassen delt op. Vi sad i
Det er gratis at oprette en konto