Jan Sonnergaard skrev i 2003 novellen Bananfluerne som har mange træk fra postmodernismen, selvom den er skrevet efter postmodernismen.
Genre
Genren er novelle, der er få personer, man kender ikke navnene på de fleste af personerne, der er et kort handlingsforløb, starter i in medias res.
Undergenren er socialrealisme, den handler om vores danske samfund, den er surrealistisk.
Komposition
Novellen er bygget op med mange afsnit, det er en meget normal skrivestil, han bruger det rette mængde af kommaer og punktummer. Den starter ud med at være meget harmonisk, spændingen bygger sig op og læserne starter med at få flere og flere tanker, i midten af novellen er der max kaos, men det letter sig igen dag han snakker med politimanden og forvirringen for læseren er ovre.
Ponr: Klage
Klimaks: Politimand
Fortællerteknik: Jegfortæller, synsvinkel fast hos hovedpersonen, indresyn - vi hører om hans overvejelser.
Replikker og beskrivelser - (sidstnævnte er primær)
Der er mange gentagelser, fx. ”hold op” som han siger til politimanden.
Fortælleteknik
Det er en jeg-fortæller. Det er en åbenlys fortæller hvis det er noget. Der er indresyn hos jeg-fortælleren og ydresyn hos Tina, fx ”jeg har lyst til at smadre ham med et bat”. Der er en fast synsvinkel og medsyn. Der er ikke bagudsyn. Der bruges beskrivelser og replikker.
Det er gratis at oprette en konto