Jeg har novellen Bananfluerne. Den er en del af den 181-sider lang novellesamling, Nordlys, og er udgivet i år 2003.
Novellen er skrevet af Jan Sonnergaard, som var meget kendt for sit voldelige sprog, hvor han provokerer læseren og for at skrive om samfundets tabere. Jan Sonnergaard døde d. 21. november 2016 i en alder af 53 år. Jan Sonnergaard var meget begejstret for alkohol, og har også sagt, at alle de gode stunder han kunne huske, havde været i forbindelse med alkohol.
Hvis det var at jeg havde valgt den her novelle, så havde det helt klart været fordi, at jeg synes der et meget godt budskab i den, og fordi der er en masse mystiske ting i teksten, som man kan dykke ned i.
Resumé:
Får lejlighed efter rundrejse i Europa
Underboen er sammen med forskellige fyre og hører Queen musik når hun er trist.
Indsender klage for underboens larm
Flytter hjem igen
Flytter tilbage til lejligheden
Underboen er frygteligt ked af det
Erhvervsuddannelse og bananfluerne (februar)
Politimanden kommer
Underboen er død
Genretræk for noveller:
Nogle af de typiske genretræk for noveller er, at der ikke er så mange sider, der er få personer og de personer der er, ved vi ikke så meget om og der er en åben slutning. Alle disse ting gør sig gældende for Bananfluerne. Det at der ikke er så mange sider, kan nemt ses på at der kun er 8 sider i alt. Der er heller ikke særlig mange personer, da der jo kun er hovedpersonen, underboen, forældrene, politimanden og underboens kærester. En af de andre ting jeg synes man kan se af tydelige genretræk for noveller, er at det er en åben slutning, fordi til trods for at politimanden siger, at underboen er død, undrer man sig over hvordan hun døde, og eventuelt hvem der dræbte hende. En af de ting i teksten, der får mig til at undre mig, er den allersidste sætning hvor der står ”vi har kørt resterne af hende væk…”.
Det er gratis at oprette en konto