Demokrati i Danmark: historie, styreformer og udvikling

Demokrati i Danmark

Indholdsfortegnelse

- Hvad betyder demokrati?

- Hvornår kom demokrati i Danmark?

- Hvornår fik kvinderne demokrati?

- Kan demokrati være en livsform?

- Demokrati vs. andre styreformer

- Danmark i dag

- Konklusion

- Litteraturliste

Hvad betyder demokrati?

Ordet demokrati kommer af græsk demos ’folk’ og kratos ’magt, herredømme, styre, vælde.’

Ordet demokratia blev for første gang brugt af grækerne i slutningen af 500-t.kr. Som betød en ny organisering af det politiske liv. På samme tid begyndte grækerne at tale om to værdier i deres politiske liv, som byggede på at alle mennesker var lige: alle borgeres ret til at tale i den styrende forsamling, isegoria, og lighed i politiske rettigheder, isonomia.

Hvornår kom demokrati til Danmark?

Danmark ændrede sig i 1800-tallet. Kongeloven og enevælden blev i 1849 erstattet af Grundloven. Selv om der er blevet foretaget ændringer i årenes løb, har grundloven siden den 5. juni 1849 været det formale grundlag for det danske demokrati.

Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik 7 Danmarks første grundlov. Siden den franske revolution i 1789 havde Europa været mærket af demokratiske og nationalpolitiske bevægelser, og Danmark var med i revolutionen. De politiske og sociale krav fik kongen til at udnævne i 1848 det såkaldte Martsministerium, som skulle markere rammer for en regeringsform og demokrati i Danmark. Grundloven fra 1849, der senere blev kendt som Junigrundloven, var inspireret af andre landes grundlove, f.eks. Belgien og Norge. De tog udgangspunkt i ideerne om magtens tredeling, som består af en;