Klumme: Pinlige forældre

Vi kender det sikkert alle. Når ens forældre lige skal fyre et par mega seje slangord af, som de overhørte af sit barn - og dermed også har ødelagt det ord for altid. Eller når man kører hjem fra fodboldkamp med kammeraterne bagved, og far begynder at synge med på et beat fra hans gamle dage. Den helt klassiske er jo, når de prøver på at være sjove foran ens venner med en joke, der nok havde hørt bedre til hos en 70+ bingoklub. Men sådan er forældre jo. Vi har alle pinlige forældre, og sådan er det bare. Det kan man ikke komme udenom. Af egne oplevelser og fra observationer udefra, kommer jeg frem til, at det især er i teeganealderen, hvor unge synes, at forældrene godt kunne tage og opføre sig anstændigt og lade være med at være så pinlige. Der er mange bud, hvorfor det er sådan, men jeg tror i bund og grund, at det har noget at gøre med, at unge i teenagealderen gerne vil fremstå så perfekt som mulig foran venner og andre jævnaldrende. De vil måske endda prøve at fremstå fejlfri. For at opnå denne perfektion, prøver de at fremstille en bestemt side af deres personlighed og undlade andre. Når en anden side af deres personlighed, end den de havde forestillet sig at vise, bliver vist af forældre, når de evt. lægger grimme billeder op på Facebook, bliver børnene pinligt berørt over, at alle og enhver kan se den side af dem, som de ikke vil fremvise. I forskellige sociale sammenhænge som for eksempel med klassekammeraterne, hvor forældrene normalt ikke hører til, er forældrene repræsentanter af os unge og skal derfor afspejle vores personlighed. Hvis de så opfører sig anderledes, end hvad barnet vil have gjort, føler barnet, at det er dem, der opfører sig sådan, fordi de voksne repræsenterer den unge,