Dato: 2/5 2016 Unilogin: caro3422 Filnavn: Pinlige forældre
Tlf. 9966 8855
FP9: Dansk, skriftlig fremstilling Elevens underskrift - Unilogin: Tilsynsførendes signatur:
Antal ark i alt: Klasse/nr.: 9C
Hvorfor er forældre altid pinlige?
Alle kender det med at have pinlige forældre. Det tror jeg, alle har prøvet, både unge og ældre må have haft en oplevelse, hvor deres forældre har været pinlige. Mine forældre har også sat mig i en del pinlige situationer. En gengivende pinlig situation jeg har oplevet kunne f.eks. være, hvis jeg har venner på besøg, og min far kommer ind kun iført underbukser. Det har jeg efterhånden prøvet et par gange eller ti, og jeg tror næppe, jeg kan være den eneste, der synes det er pinligt, med en far der går rundt halv nøgen. Selvom man spørger ham rigtig pænt, når vennerne er taget hjem, om han ikke vil tage noget tøj på næste gang, der kommer nogen på besøg, gør han det selvfølgelig ikke… Måske er det bare meningen forældre skal være pinlige. Måske er de bare sådan helt af natur. De tænker sikkert ikke over, at man faktisk har en mening om deres opførelse, når man har venner eller veninder på besøg, men det har vi altså. Vi synes ikke, det er fedt, hvis de går rundt i underbusker eller opfører sig som nogle 16-årige idioter, der ikke fatter, at de er kommet i de voksnes rækker. Jeg hører tit om forældre, der lades som om, de er unge igen, når de er sammen med andre unge mennesker, hvilket min far også gør. Jeg synes det er fint til en vis grad. Det er jo rigtig fedt, når forældrene ikke er kedelige og ikke er til have sjove samtaler med. Derfor synes jeg, det kan være godt, at de er en smule ungdommelige, men heller ikke for meget for så kan det til sidst ende ud i en pinlig situation. F.eks. hvis de synger højt i bilen på vej til fest, eller danser offentligt. Det kan de gøre, når de er sammen med deres voksen venner, men ikke mine venner og veninder. Jeg har oplevet mange pinlige situationer med mine forældre og det var bare nogle få af dem. Noget andet jeg tror, de fleste unge mennesker kender til, er når forældre skal tage billeder af alt, f.eks. på en ferie. Et billede foran poolen, et billede ved stranden, et billede hvor man spiser osv. Alt bliver fotograferet, og ikke nok med det, så poster de de pinlige billeder, hvor man måske kun er iført badetøj, på Facebook. Selfies er også et nogo. Der vender jeg tilbage til det med at opføre sig som teenagere. Når de tager selfies i offentligheden eller poster dem på de sociale medier, bliver man altså en smule pinlig berørt på deres vegne. De ligner nogle, der først lige har fundet ud af, hvad et selfie er, hvilket fører til at de ser åndsvage ud. Forældre er stadig ikke færdig med at være pinlige på sociale medier. En kommentar på mine eller mine venners billeder forekommer faktisk ofte, hvilket jeg rigtig gerne vil være foruden, da alle vennerne jo ligger mærke til det. Som du kan høre, er de sociale medier et hårdt ramt medie, når det kommer til pinlige handlinger fra forældre. Alle disse situationer er pinlige, nogle mere end andre. Men hvorfor er det egentlig, vi synes det er så pinligt? Mit bud ville være, at det har noget at gøre med vores alder. Vi er teenagere, og i teenagealderen er det vigtigt, at være som alle andre og passe ind. Det at blive gjort til grin foran ens venner, er derfor ikke fedt. Dog vil jeg ikke mene, at pinlige forældre skal være nogen byrde, for i de fleste tilfælde grines der bare af det bagefter, så det er aldrig så slemt, som man lige regner med, og vennerne synes slet ikke dårligere om dig. Det er sådan jeg opfatter dét med pinlige forældre og pinlige situationer. Efter at være blevet gjort til grin et par gange, finder man ud af, at det ikke er så slemt som man forestiller sig. Det du ikke dør af bliver du kun stærkere af.
Det er gratis at oprette en konto