Analyse af 'De røde sko' af H.C. Andersen

I denne analyse af ”De røde sko” skrevet af H.C. Andersen, udgivet i 1845, vil der blive lavet en analyse med fokus på kontraktmodellen, temaer, eventyrtræk samt en fortolkning af eventyret. Dernæst vil jeg perspektivere eventyret litteraturhistorisk, hvor jeg vil redegøre for tiden den er skrevet i, samt finde træk, der passer til perioden som novellen er skrevet i. Afslutningsvis vil jeg reflektere over de hjælpemidler jeg har valgt, og hvordan jeg har brugt dem.

Eventyret ”De røde sko” er skrevet i 3. persons-fortæller med indre-syn på hovedpersonen Karen. Eventyret handler helt basalt om en pige, hvis mor dør. Pigen møder den gamle frue, som tager sig af hende. Hun får nogle fine røde sko af hende til hendes konfirmation. Desværre er hun for glad for skoene. I stedet for at tage i kirke eller besøge sin afdøde mors grav, tænker pigen kun på de røde sko. Her tager skoene magten og danser så vildt, at pigen bliver nødt til at få hugget fødderne af, hvor de herefter følger efter hende. ”De røde sko” er et kunsteventyr. Et kunsteventyr er oftest skriftelige fortællinger, hvor oprindelses år og forfatter er kendt. H.C. Andersen er en af de mest kendte kunsteventyr forfattere.Til beskrivelse af den indre komposition i teksten, vil jeg anvende kontraktmodellen. Ved brug af kontraktmodellen, deler man eventyret op i tre hoveddele: oprettelse af kontrakt, brud på kontrakt og genetablering af kontrakt. Kontraktmodellen er også kendt under begrebet: hjem-ude-hjem modellen, som passer godt til dette kunsteventyr. Her vil jeg fokusere på den lille Karens forhold til gud, da den lille Karen bliver konfirmeret og hermed indgår en religiøs kontrakt med Gud. Men da Karen kun er optaget af sine røde sko inde i kirken, så er der her et kontraktbrud mellem Gud og Karen. ”Alle mennesker så på hendes fødder, og da hun gik op ad kirkegulvet til kordøren, syntes hun selv de gamle billeder på begravelserne, disse portrætter af præster og præstekoner med stive kraver og lange, sorte klæder, hæftede øjnene på hendes røde sko, og kun på disse tænkte hun, da præsten lagde sin hånd på hendes hoved og talte om den hellige dåb, om pagten med Gud, og at hun nu skulle være et stort kristen menneske”. Her brydes kontrakten altså til Gud, da hun kun er fokuseret på sig selv og sine sko. Hun lever altså ikke op til den religiøse pagt som hun er ved at indgå med Gud, så her sker det første kontaktbrud. Et andet eksempel på et kontraktbrud er, hvor Karen igen ifører sig de røde sko og går til bal, mens den gamle frue, som har passet Karen i mange år, er meget syg. ”Henne i byen var der et stort bal, Karen var inviteret; - hun så på den gamle frue, der jo ikke kunne leve, hun så på de røde sko, og det syntes hun der ingen synd var i; - hun tog de røde sko på , det kunne hun jo også nok; - men så gik hun på bal og så begyndte hun at danse”. Her nævnes ordet ”synd”, som jo symboliserer det kontraktbrud der er mellem Gud og Karen, da Karen ikke mener, at det er en synd. Karen fejlfortolker altså situationen og vælger ikke at indse sin ugerning. Dog da Karen er ved ballet, danser skoene den modsatte vej, end den vej Karen ønsker at gå, her bliver hun altså straffet for sin ugerning. De her religiøse kontraktbrud der sker mellem Karen og Gud skyldes, at Karen ikke kan stoppe med at tænke på de røde sko. De røde sko har Karens fulde opmærksomhed, hun tænker ikke over, hvilke konsekvenser det kan resultere i. Karen er blevet dømt til at danse for evigt. Først da englen forbander hende, kan hun inde sin fejl. ”Danse skal du!” sagde han, ”danse på dine røde sko, til du bliver bleg og kold! Til din hud skrumper sammen som en benrads! Danse skal du fra dør til dør og hvor der bor stolte forfængelige børn, skal du banke, så at de hører dig og frygter dig! Danse skal du, danse --!”. ”Nåde!” råbte Karen”. Karen bliver nu nødt til at få hugget sine fødder af, for at afskaffe sig med skoene. Hun kontakter skarpretteren. Her mener jeg, at kontrakten genoprettes, da hun her er opsat på at blive en del af kirkesamfundet igen. Men de røde sko er ikke til at slippe af med, da de venter på hende og står og danser foran kirkedøren. ”Hun gik nok så rask mod kirkedøren, men da hun kom der, dansede de røde sko foran hende og hun blev forfærdet og vendte om. Karen møder altså op til flere udfordringer med de røde sko, men hun forsøger at overvinde dem ved sit flittige arbejde hos præstefruen. Her genetableres kontrakten, idet Karen har gjort sig fortjent til at indgå en ny kontrakt, da hun arbejder flittigt og beder til Gud. ”Oh, Gud hjælpe mig! Da skinnede solen så klart, og lige foran hende stod den Guds engel i de hvide klæder, ham, hun hin nat havde set i kirkedøren, men han holdt ikke længere det skarpe sværd, men en dejlig, grøn gren, der var fuld af roser”. Her ser Karen englen igen, men til forskel for første gang, hvor englen bar et sværd, bærer englen nu roser, så her mærkes en positiv energi fra englen side. Englen er kommet for at bringe kirken til Karen, da hun nu har fortjent det. Karen er altså nu igen en del af samfundet, og kontrakten er genetableret.