Som mennesker har vi både gode og dårlige dage, den ene dag kan vi føle os som den bedste af alle og se bort fra alle vores fejl, den anden kan der ske noget som får vores verden til at falde sammen. Sådan er det bare, også i eventyret tepotten skrevet af H. C. Andersen i år 1862. I eventyret møder vi en tepotte som er meget stolt, den føler sig fornem på grund af dens fine porcelæn, dens lange tud, og dens brede hank. Desværre har tepotten en flænge i sit låg, men den er så glad for dens fine ting at den stadig føler sig stolt.
Historien starter med en tepotte, tepotten er meget stolt og fin med få fejl, og føler sig overlegen i forhold til de andre ting i testellet. Men en dag bliver tepotten desværre tabt, og den ellers så fine tud og hank falder af, ejeren af tepotten vælger så at give den væk, til en fattig som tigger. Tepotten er helt knust (pun intended). Men tepotten bliver fyldt med jord og får lagt et blomsterløg i sig, og den bliver igen stolt, men igen bliver tepotten udskiftet da den ikke er god nok denne gang fordi den ikke er pæn nok til blomsten som den bærer i sig. Tepotten bliver så smidt ud i gården, men tænker er ikke specielt trist da den tænker at man ikke kan tage dens gode minder fra den.
Det er gratis at oprette en konto