Krig. Et ord alle kender, selv da de var helt små. I børnehaven kunne en kæp nemt blive til et gevær. Bare sig: ”bang! Bang!” med munden, peg på kammeraten og diskuter hvem der først blev skudt af det usynlige gevær. Selv i børnehaven kendte man til tanks og krigsfly. Kæmpestore maskiner med et kæmpe våben som kunne dræbe en masse. Da man var lille, var krig noget af det fedeste i verden, i dag når man er ældre er det noget af det værste. Når man med tiden bliver ældre, følger man mere og mere med nyhederne, og man ser flere og flere af de steder som der er krig i. Når man for eksempel ser at der er krig i Syrien. opdager man at det ikke er ligesom legen børnehaven. I Syrien er det alvor, der kæmper man for at overleve.
Krig er ikke kun noget man hører i nyhederne. Tit bliver det også snakket om i fællesskab. Nogle mennesker er måske så heldige, at de kender en som har været i krig, men for os som bor i Europa, kommer det aldrig rigtigt nært.
Nogle kan måske stolt sige, at de kender, en som har været i Syrien og kæmpe for deres frihed. Men jeg tror ikke, at det påvirker os så meget, når det er så langt væk. Et par billeder hist og her fra et land som er 3000 kilometer væk. Man når lige at tænke: ”Nej hvor har de det forfærdeligt dernede.” Og så videre med livet. Jeg tror ikke, at vi kan forstå hvordan folk nede i Syrien har det, før vi selv har oplevet det. Dernede oplever de hver dag forfærdelige ting, værre ting det medierne viser os, tror jeg. Krig påvirker mig ikke. Jeg tænker ikke på det særlig tit. Måske hvis det er i nyhederne, men ellers aldrig. Måske er det fordi at jeg bor i et meget sikkert. Sidst Danmark var i krig var jo 1940.
Det er gratis at oprette en konto