Krig, det er det værste ord jeg har hørt. Når jeg hører ordet, kommer der nogle grimme billeder i mit hoved, døde mennesker, blod der flyder på jorden og små børn der græder. De billeder man tit ser i tv fra krigs lande. Jeg får gåsehud når jeg tænker og ser på det. Når jeg sidder alene på mit værelse, kommer der nogle spørgsmål i mit hoved, hvorfor er der egentlig krig? Hvorfor dræber de uskyldige mennesker, vil krigen nogensinde stoppe, kommer vi til at se fred i verden? Der er sikkert også mange andre mennesker, som spekulerer på disse spørgsmål, men der er ikke nogen, som kan svar på det. Jeg synes krigen skal stoppes, det vil alle. Men jeg tror ikke det kommer til at ske. Krigen har lavet masse ødelæggelser i forskellige lande.
Før krigen begyndte, var Afghanistan et dejligt sted, et sted hvor folk levede i flotte huse, havde gode jobs, det vigtigste af alt de havde, var fred. Da krigen brød ind, tog det alt med sig, friheden, bygninger og mennesker. Børn blev forældreløse, kvinder blev enke og mændene blev taget til militær. Alt det rod, kun pga. krig. Under besættelsen af sovjet union i årenes løb, var der over en million mennesker som havde mistet livet, og mere end seks millioner afghaner var blevet tvunget til at flygte fra landet. De flygtede bare et sted hvor der var fred, ligesom os. Nogle gange tænker jeg, hvad nu hvis jeg stadig var i Afghanistan, hvor var jeg så nu, levede jeg overhovedet, hvis jeg gjord, var jeg så lykkelig. Bare tanken af at være der under krigen gøre mig bange, så hvordan har menneskerne klaret krigen. Krigen er noget forfærdelig en menneske kan opleve, først når man har oplevet det, så er det svært at glemme. Oplevelsen gør en person psykisk syg. Jeg er glad for jeg var lille da vi flygtede fra krigen.
Det er gratis at oprette en konto