Forældres dobbeltmoral i hverdagen

*Bank bank bank* Sådan burde det lyde. Jeg står op en god lørdag morgen, går nedenunder efter morgenmad og får den samme ironiske kompliment af min far “du ser da meget frisk ud.” Jeg forstår simpelthen ikke grunden til at han siger det siden at hverken min mor eller min søster griner. Det kunne selvfølgelig også bare være vores måde at kommunikere på. Jeg tror det med ironien var noget min søster startede for nogle år siden. Min far forstod det ikke til at starte med, men efter min søsters mange forsøg på at få ham til at forstå det fattede han det pludselig og begyndte selv at tale ironisk.

Nå, men tilbage til det jeg nævnte før. Jeg sidder tilbage ved bordet og snakker med mine forældre indtil der ikke er mere at snakke om. Jeg prøver at gå fra bordet efter at have spurgt om lov mindst 20 gange og får endelig lov til at gå oven på. Jeg går ind på mit værelse og sætter mig i godt til rette i min blødeste gaming stol, tænder computeren, ringer mine venner op og når kun lige at sige hej inden, at jeg høre lyden af en der tramper op ad trappen. Det er min far. Efter min erfaring kan jeg allerede regne ud at han ville brase ind af døren og sige et eller andet dumt om mig højt nok til at mine venner kan høre det, eller smølfe sparke så hård ind på siden af mit headset så det gør ondt i mit øre.DET DER! Er så dobbeltmoralsk, at det gør ondt fordi hvis jeg gjorde det samme når han lå i sofaen og hørte musik ville han begynde at råbe op om at jeg ikke måtte få internet resten af ugen.