En drøm. Et psykisk billede, en følelse, en tanke. Ingen ved præcis, hvad det at drømme betyder. Nogle mener, at det er vores underbevidsthed, der sorterer i vores tanker. Andre mener, at vores tanker har en dybere mening, at de indirekte fortæller os om vores konflikter og værdier.
Vi drømmer i gennemsnit fem gange på otte timer, men det er ikke alle, der kan huske deres drømme. Jeg er en af dem. Jeg husker sjældent mine drømme, hvilket jeg er en smule taknemmelig for. For hver eneste gang jeg kan huske mine drømme, er jeg træt den næste dag. Jeg føler ikke rigtig, at jeg er blevet udhvilet. En af de drømme jeg kan huske er den drøm, jeg havde i nat. Eller, det var måske nærmere et mareridt. Forfærdeligt. Jeg blev jagtet. Gennem skoven, gennem byen, gennem menneskemængder. Jeg råbte alt hvad jeg kunne, men ingen kunne høre mig. Det var som om, jeg levede i en boks. En boks kun jeg kunne se igennem. Og så er der de sjove drømme, de glade drømme og dem man aldrig glemmer. Man har taget dem med fra sin barndom.
Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide at drømme. Det er dejligt inspirerende, når jeg kan huske dem. Og når jeg ikke kan… Ja, så kan jeg normalt fornemme, om jeg er løbet rundt som en skrigende unge, eller om jeg har svævet på en lyserød sky af candyfloss. Det er ikke svært at gætte, hvilken jeg synes bedst om. Tilbage til det med, at drømme kan være inspirerende og tankevækkende. Hvorfor drømmer vi? Kan det virkelig passe, at vores drømme er forbundet med vores underbevidsthed? Forskere siger jo, at vi drømmer for at få styr på vores tanker. At vi drømmer for at få styr på nogle væmmelige eller succesrige oplevelser. Jeg så her forleden en serie, der kører på TV2 om netop drømme. De undersøgte, hvorfor det ikke er alle vores drømme, vi kan huske. De kom frem til, at det var vores langtidshukommelse, der ikke virker under søvn. Det vil sige, at du umiddelbart skal vågne midt i en drøm eller kort tid efter for at kunne huske den. Hvis du vågner fem minutter efter en drøm, kan du ikke huske den. Det er også grunden til, at du ikke kan huske, hvordan du faldt i søvn i nat. Kender du ikke også det, hvor en person, du ikke har set i flere år lige pludselig tager part i din drøm? Det er igen vores hjerne, der bearbejder dagens tanker og indtryk og putter dem ind der, hvor de skal være. Det er lidt vildt at tænke over, at vores hjerne aldrig sover. Den holder aldrig pause. Den arbejder på højtryk uafbrudt. Tit når man for eksempel ligger på sofaen en fredag aften og ser Vild med dans, og der kommer den der pause, hvor man kan stemme, bliver man så afsindigt træt. Lige pludselig lukker man øjnene og trænger langsomt ind i sig selv. Man falder i søvn, og jeg mener ”falder” i søvn. Man kan få en følelse af, at man for eksempel falder ned af sofaen, eller falder højt oppe fra. Det er virkelig ubehageligt. Hvorfor skal vores krop gøre sådan noget? Jeg ved jo godt, at jeg ikke falder, men min krop giver et sæt alligevel. Et sæt, som jeg ville have lavet, hvis jeg faldt.
Det er gratis at oprette en konto