Blodtyper: bestemmelse, nedarvning og hyppighed

Formålet er at bestemme min egen blodtype og hvilke typer jeg kan være doner og modtager for. Men da jeg desværre ikke kunne være der til at udføre forsøget, bruger jeg en fra holdets blodresultater. Derudover ser jeg på hvorvidt holdets hyppighed af de forskellige blodtyper stemmer overens med Danmarks befolkning. Ud fra et eksempel vil jeg kunne bestemme hvilken blodtype mine eventuelle børn ville få.

Teori:

Man kan inddele blodet i forskellige typesystemer, de mest brugte er dog A-B-0-systemet og Rhesus-systemet i og med at følgerne af fejlbedømmelse viser sig tydeligst her. Generelt kan man sige, at alles blod indeholder røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodserum. På overfladen af de røde blodlegemer sidder der kulhydratagtige stoffer og i selve serumet er der antistoffer altså proteiner, hvis funktionen er at indfange, identificere og blokere fremmede blodlegemer. Hvis dette sker, vil antistofferne lynhurtigt binde blodlegemerne sammen, så der sker en sammenklumpning i blodet (agglutination), hvilket medføre blodpropper altså døden. Derfor har man aldrig antistoffer i blodet, der stemmer overens med kulhydratoverfladen på sine egne blodlegemer, men derimod passer til alle andre overflader. Stofferne på overfladen kaldes antigener, det udnyttes bl.a. på eldon-kort.

I A-B-0-systemet kan man nemt illustrere, hvilken virkning de forskellige antigener og antistoffer har på hinanden. Der findes fire blodtyper inden for dette system.