Formålet med øvelsen blodtyper var at bestemme de forskellige elever i klassens blodtype, og hvorvidt de var rhesus positive eller rhesus negative. Derudover er formålet også, at se om der er en sammenhæng mellem fordelingen af blodtyper i den danske befolkning sammenlignet med klassens fordeling.
Hypotese
Ud fra kendskabet til fordelingen af blodtyper i den danske befolkning, kan man opstille to hypoteser, til at forudsige, hvor mange af de testede personer i klassen som har blodtyperne A rhesus positiv og AB rhesus positiv.
Hypotese 1, A rhesus positiv: 37,4 %, altså 4-5 elever
Hyptose 2, AB rhesus positiv: 3,4 %, altså 0-1.
Hypoteserne er udregnet vha. følgende formel
I100?x=Procentvise blodtype
Procentvise blodtype100·antal testede elever=antal elever med I blodtype
Hvor I er blodtypen i procentvise og x er rhesus angivet i procentvise.
Teori
Alle menneskets funktioner, egenskaber og opbygning er bestemt i generne i menneskets arveanlæg. Dette gælder også menneskets blodtype, som er forudbestemt og nedarvet af forældrenes gener, hvis man tager forbehold for mutationer.
Blodtypen bestemmes allerede, når der sker en befrugtning af en ægcelle, og man får et fosteranlæg, en såkaldt zygote. Dette skyldes at kønscellerne, inden befrugtning, er haploide celler, altså de indeholder hver især ét kromosom fra hvert kromosompar, det vil sige 23 kromosomer hos et normalt menneske. Dette gælder både sæd- og ægcellen hos en mand og kvinde. Når sædcellen befrugter ægcellen, vil de to haploide celler blive sammensmeltet til én diploid celle, og dermed vil zygoten arve alle 46 kromosomer.
Det er gratis at oprette en konto