Det sner

Det er jo de små ting der betyder mest, såsom et snefnug der lander perfekt i ens hånd, eller  når man laver en flot snemand. Det kan gøre ondt på en når snefnugget smeltede, og når  snemanden man lagde så meget arbejde i, lå ødelagt og væk den næste morgen. Hvis man  tog ned i Dyrehaven og kælkede med sine forældre, som jeg desuden elskede at gøre som  barn. Min kælk var rød, og den havde sådan nogle smarte bremsehåndtag, hvis man nu var  ved at køre ned i en anden, og jeg elskede den så højt. Da en af håndtagene engang  knækkede begyndte jeg at græde fordi at min mor spurgte om jeg ville ville en ny, og det gad  jeg i hvert fald ikke. Jeg var knap 6­7 år, og vi tog en til en bakke der var, som vi boede på.  Midt i parken var der to træer som altid var oversvømmet ved rødderne om sommeren når  det havde regnet meget, og jeg kan huske at der var mange blomster. Rigtigt mange  blomster, sammen med en lille legeplads som ingen alligevel brugte. Jeg var nede og kælke  med min far i vinteren. Min søster og mor lå derhjemme, begge snotforkølede, men jeg ville  gerne opleve kulden inden influenzaen også ramte mig. Nu hvor jeg tænker over det så var  det en dårlig ide, men jeg ved at min far kunne se glæden når jeg kælkede. Min lille lyserøde  flyverdragt var altid oversmattet, sammen med mine vinterstøvler når jeg kom hjem, men jeg  elskede det. Min far havde sin hue på, sin ruskindsvinterjakke, et par jeans og sine  vinterstøvler på. Nogle gange var mor så heldig at få ham overtalt til at tage et par  vinterbukser over, i vores varme køkkenalrum, hun ville jo ikke have at nogen af os blev syge  i kampen mod sneen, eller hvis jeg faldt på vej op ad bakken, som jeg så tit har gjort før (så  det undrede mig ikke hvis jeg gjorde det igen). På vej derhen, blev jeg trukket af far, imens  jeg drillende stødte bremserne ned i jorden og kastede med sne. Det kunne tage en evighed  at komme derhen, men en ting var sikkert. Vi var der i en evighed hver gang, og jeg sætter  pris på det hver dag, og sammen med min far fandt jeg tryghed i de små kælketure i skoven  hver vinter. Bare ham og jeg.