”Den lille Havfrue”, er et kunsteventyr skrevet af H.C. Andersen i 1837, som en del af samlingen ”Eventyr fortalt for børn”. Eventyret har en lidt atypisk slutning i forhold til hvad man forventer i et eventyr, men H.C. Andersens romantiske skrivestil formår at gøre Den lille Havfrues død mere acceptabel, taget i betragtning af at dette er et eventyr for børn. Tekstens romantiske træk præger handlingsforløbet i en vis grad, og spiller en stor rolle i forhold til karakterernes livssyn og beslutninger.
Eventyret beretter om en ung havfrue, der hele sit liv har drømt om at fylde 15 år, og stige op til havoverfladen og udforske den anden verden, altså menneskeverdenen. Da hun endelig er fyldt 15 år og kan udforske livet over havoverfladen, forelsker hun sig i en menneskeprins som hun redder fra et skibsbrud. Den lille Havfrue er dybt betaget af prinsen, og drømmer kun om at kunne være sammen med ham. Desværre for hende, har ingen mennesker set havets rige, og ingen havfruer eller havmænd kan leve i menneskeverdenen. En dag fortæller Den lille Havfrues bedstemor om hvordan en havfrue kan opnå en evig sjæl som menneskenes. Den lille Havfrue henvender sig til havheksen, for at høre om hun kan hjælpe med at forvandle Den lille Havfrue til et menneske. Da siger havheksen, at der vil være konsekvenser, og at Den lille Havfrue må opgive sin stemme, til fordel for nogle menneskeben, hvor en frygtelig smerte vil følge med for hvert enkelt skridt hun tager. Den lille Havfrue forvandles til et menneske, og prinsen tager hende med sig til slottet, hvor de lever sammen. En dag bliver prinsen forlovet med en anden prinsesse, og Den lille Havfrue er knust, og må nu afgå ved døden. Dog overraskes hun af luftens døtre, som fortæller hende at for at opnå en udødelig sjæl, må hun gøre gode gerninger i 300 år, og til slut leve lykkeligt i guds rige i al evighed.
Det er gratis at oprette en konto