Denne type celler indeholder organeller, og de enkelte celler kan være adskilt af en tværvæg. Svampecellerne omsluttes af en cellemembran og en cellevæg. En kæde af svampeceller kaldes hyfer, mens et større forgrenet net af hyfer samlet danner et myceliumSvampeceller har ligesom planteceller en cellevæg. Den er bare ikke opbygget på samme måde. Hos svampe består cellevæggen primært af kitin, som ligner cellulose, men indeholder nitrogen.
Oftest er svampe flercellede organismer, hvor svampecellerne sidder sammen i hyfer, som kan være adskilt af en tværvæg. Et helt netværk af hyfer kaldes mycelium, som danner selve svampen. Sådanne mycelier ser man fx som vatlignende totter på for gammelt brød eller frugt.
Myceliet optager næring fra svampens voksested, substratet, som fx kan være dødt organisk materiale, madvarer, dyr eller vand. Oftest ses svampe i naturen om efteråret med frugtlegemer på overfladen af substratet. Frugtlegemet spreder sporer, som spirer til nye svampe.Det er dog ikke alle svampe, som danner hyfer. Dette gælder for gærceller, som lever som encellede organismer. I et gunstigt miljø formerer gærcellen sig ved en meget karakteristisk knopskydning.
Encellede svampe: Gærceller kan formere sig ved knopskydning.
Svampecellerne har ikke grønkorn og kan derfor ikke selv danne glukose. De er heterotrofe og optager sukker over cellemembranen. Svampen udskiller enzymer, som fx kan nedbryde komplekse kulhydrater uden for svampen til mere simple kulhydrater, som svampen efterfølgende kan optage og bruge i sin respirationsproces. Svampe er utroligt vigtige i økosystemets nedbryderfødekæde, men benyttes også til fx øl- og vinbrygning, hvor gærsvampe står for den ufuldstændige nedbrydning af sukkerstoffer i hhv. malt og druer under dannelse af alkohol.
Det er gratis at oprette en konto