Figur 2.1 viser Solens indfaldsvinkel, altså hvilken vinkel Solens stråler rammer Jorden. Ækvator har samme indstrålingsvinkel hele året, hvilket forklarer hvorfor der er lige lange dage og nat, og også hvorfor der altid er så varmt. Jordens hældning gør at der er en stor mængde stråling som dækker et lille areal. Polerne har ved deres sommerperioder 24-timers-sol og omvendt ved vinter. Dog dækker den samme mængde indstråling et stort areal at solstrålingen mindskes.
Figur 2.2 - Jordens bane omkring solen
Zenit position (sol vinkelret mod et punkt på jorden). Jorden drejer hele tiden rundt om Solen og har hældningen 23,5°. Derfor er der årstidsvariation. Solen står i zenit ved sommersolhverv og ved vintersolhverv
Figur 2.3 - Strålingsbalance
Figur 2.3 viser at indstrålingen ved ækvator er væsentlig større end udstrålingen. Ved polerne er det omvendt, altså at udstrålingen er større end indstrålingen. Husk også at Jorden og atmosfæren afgiver varme dag og nat. En lille tommelfingerregel: fra ækvator til 38° nord og syd er der strålingsoverskud. Derfra og til nord og sydpolerne er der strålingsunderskud. Skyerne har også en betydning. Skyerne holder nemlig på varmen. Der er store temperaturvariationer i skyfrie ørkenområder fra dag til nat.
Det mørke område fra ækvator og til 38 breddegrad nord og syd strålingsoverskud
Det er gratis at oprette en konto