Analyse af novellen 'Familiealbum'

Familien i historien har store problemer med at komukere sammen. Det giver nogle vrangforestillinger for datteren, som lever sig derfor ind i en fantasiverden.

Datteren kigger jævnligt i sin mors fotoalbum, og forestiller sig hvordan hendes mor havde det som ung. Moren har fortalt nogle historier til billederne. Men tror datteren ikke på, derfor laver hun sin egen fantasiverden, der bygges ud fra familiealbummet. Der er et specielt et billede hun beundre. Det store fotografi af manden i uniform. Hun er sikker på det er hendes far. Jo, ofterer hun ser på billedet, jo mere kommer hun til at ligne ham, synes hun selv.

Teksten starter i in media res. I det mener jeg, vi får ingen præsentation af personerne, der er med i handlingsforløbet. Ingen navne, kun stedord. Novellen hører med til den realistiske genre. Historien kunne sagtens være en erindring af Camilla Christensen, der beskriver sin barndom, altså episk fortælling. Camilla Christensen har valgt at bruge den indre synsvinkel. Hun fortæller om sine følelser, sine tanker og hvilket syn hun har på billederne og verden. Jeg vil tro at novellen strækker sig over ca. en dags tid. For da hun starter med at kigge i albummet er det lyst, da hun lægger det tilbage er solen gået ned. Den ville typisk foregå i 90’erne, da der var fotografiapparat, mens moren var barn, omkring 1950’erne, vil jeg mene. Idet de brugte deres egen afføring som gødning. Det står på første side linie tretten. Der bliver også fortalt at moren boede på landet. For hendes kat ”Hugo”, blev kørt over af naboens traktor ude på marken. Så moren har sikkert ændret sig fra at være en bondepige til karriere kvinde, der ikke har tid til at give sig selv og datteren kærlighed. Hvis man kigger dybere ind i teksten, kunne det sagtens have været, at moren var en arbejdsnarkoman og derfor blev datteren overladt til sig selv derhjemme. Det fortæller, at teksten ikke er ret gammel. Der bliver ikke fortalt i hvilket miljø handlingen foregår, men jeg vil gætte på i en storby af en art. Men hovedpersonen befinder sig på gulvet, vil tro det er i deres lejlighed. Stemningen er tankefuld. Datteren har mange ting, hun ikke har nogen afslutning på. Hun ligger og kigger i fotoalbummet, men hun prøver at finde ud af hvilken betydning hun har i sin mors verden. Lyset lyser ind gennem persiennerne, de laver striber i luften, så man kan se støvet hvirvle rundt. Der er et symbol i teksten. Side to, linie otteogfyrre. Der står at moren lyver, det er et symbol på usikkerhed.