”Familiealbum” af Camilla Christensen er en kort novelle fra novellesamlingen Stjernebarn fra 1996. Camilla Christensen er født i 1957 og opvokset nær Køge. Hun har skrevet digt-, novelle- og tekstsamlinger, og hun er uddannet journalist. Hun har været ansat på Berlingske Tidende og har siden arbejdet som forlagskonsulent, klummeskriver, anmelder, oversætter og underviser.
Denne novelle handler om en pige, der kæmper for at finde sin identitet.
”Familiealbum” starter hos en pige, der ligger på gulvet og kigger i moderens familiealbum. Hun nyder især at betragte ’Jordbærbilledet’, som hun kalder det. Det viser hendes mor som barn, da hun lå med katten Hugo i sin favn nær jordbærbedet. Hovedpersonen kan bevæge billedet ind og ud af lysstriberne fra persiennerne, så det ligner at moren smiler. Det næste fotografi hun kigger på, er et billede taget på Himmelbjerget. Morens tre søskende smiler til fotografen, og ved siden af dem står nogle mennesker med hovederne skåret ud. Hun skynder sig at bladre videre. Det tredje billede hun iagttager, er et billede fra 1946 af en smilende soldat. Hun insisterer på, at det er hendes far, selvom hendes mor nægter det, og hun vil ligne ham. Hun opdager, at lysstriberne på gulvet er forsvundet, og hun rejser sig og lægger fotoalbummet på plads.
Det er gratis at oprette en konto