”Stop nu med at kalde jeres børn for prinser og prinsesser” Lyder det fra Michael Robak. Er det i orden at kalde sine børn for prinse eller prinsesser når de i realiteten ikke er det? Er det i orden at give deres børn falske forhåbninger, om hvad de kan og ikke kan? Er det i orden at forkæle sine børn, og få dem til at tro, at de er ekstraordinære? Michael mener, at det har konsekvenser at kalde sine børn enten prins eller prinsesse, fordi prinser og prinsesser ikke arbejder, og kræver ekstraordinær behandling, der kan jeg klart og tydeligt sige at jeg er uenig med Michael Robak.
Bare det at Michael Robak bliver så oprevet, og skriver en hel nyhedsartikel, pga. en mor fortæller sin datter at hun er en prinsesse, mens han står i kø og overhører det, synes jeg er fuldstændig latterligt. Dog kan jeg forstå på Michael at han har mødt mennesker på hans arbejdsplads som ikke engang gider at løfte en finger. Ifølge Michael er det på grund af dette lille ord men åbenbart med meget stor betydning.
Lad os kigge på dengang jeg var lille. Jeg kan tydeligt huske at min mor altid kaldte mig prins, hun sagde altid at jeg var hendes lille prins. Ja, jeg var mors lille prins, jeg følte mig overhovedet ikke ekstraordinær og snobbet, jeg begyndte ikke pludseligt bare at få folk til at gøre alt for mig, tværtimod. Da jeg blev kaldt for mors lille prins, følte jeg mig ikke ekstraordinær, men jeg følte mig anerkendt.
Det er gratis at oprette en konto