Integration og kulturmøder: at vælge det bedste fra to verdener

”O, I troende. Gå ikke ind i profetens huse, undtagen når han byder jer til et måltid, og vent til tiden er kommet. Når I bliver kaldt ind, så gå derind, og når I har spist, så gå igen uden at indlede jer i samtale; derved forulemper I profeten, og han undser sig for at bede jer om at gå. Men Gud undser sig ikke ved at sige sandheden. Vil I bede hans hustruer om en eller anden genstand, så gør det bagved et forhæng; det er det reneste både for jeres og for deres hjerter.” således står der skrevet i koranen. Alligevel bliver vi danskere ved med at undre os over hvorfor integrationen aldrig bliver fuldendt, og om hvorfor kløfterne mellem majoriteten og minoriteten bliver større.

Disse spørgsmål kan der nok aldrig gives et helt bestemt svar på, da der er forskellige syn på den danske ”verden”, men fire piger i ”Om at vælge det bedste fra to verdener” har forsøgt at give nogle af deres holdninger til kende, på hvordan deres syn er på f. eks skolen og hjemmet. Hvordan definerer vi danskere integration og hvordan opfatter de fire piger, det at være dansk?

Der er mennesker i Danmark som lever i et kulturelt tætpakket samfund, flere nationaliteter side om side. De er fastholdt i drømmen om, at de en dag skal tilbage til deres hjemland, dets skikke og traditioner. Men det er oftest en illusion som mange af dem lever med til dagligt. Dette har en stor effekt på deres børn som bliver fastklemt mellem to verdener. Den første pige vi møder er Aylin som synes det kan svært at få de to verdener til at forenes: ”Jeg har den ene fod i min egen kultur, og den anden har jeg plantet i dansk kultur.” Det kan være svært for pigernes forældre at forestille sig hvordan deres børn har det, når de færdes blandt to vidt forskellige kulturer dagligt. Det kan være besværligt for de unge mennesker at knytte sig til andre end dem fra deres egen kultur. For det første er der stor forskel i hvordan man snakker sammen. Danskerne er meget mere åbne og har en anden livsstil end de fleste indvandrere. Det andet er måden vi opfører os på, danske unge er meget frigjorte og frembrusende, en ting som kan være meget svær at forstå hvis man ikke er vokset op i det. Aylin påpeger også: ”at inderst inde er der mange ting, som gør at jeg ikke rigtig kan føle mig dansk, f. eks snakker danske veninder indforstået om fester og drenge.”