Analyse af J.P. Jacobsens 'To Verdener'

To Verdener 1879 af J.P. JacobsenNogle af de temaer som J.P Jacobsen kommer ind på er fattigdom og rigdom som modsætninger (to verdener). Forfatteren sætter også overtro og videnskab op mod hinanden og viser hvad han tror mest på. Forfatteren tager også henblik på tilgivelse lykke og ulykkelighed generelt. fordi den gamle kone troede hun have overført sygdommen men hun kunne ikke få tilgivelse fordi der ikke findes nogen gud (ifølge forfatteren).

En gammel kone var meget syg og hun opsøgte alle de kloge koner og prøvede alle måder, for at komme af med sin sygdom på, dog uden held, men en dag er der en “læge” der siger hun skal bruge en form for magi for at “overføre” denne sygdom, til en af hendes eget valg. Hun gør dette og besvimer imens hun er bevidstløs, kommer der en fattig læge og kigger på hende. Da den gamle kone vågner igen er hun rask, men hun kan ikke leve med skyldfølelsen af at hun har overført sygdommen til en yngre kvinde, så hun begår selvmord.

Vi starter med at få en beskrivelse af stedet og hvordan floden “Salzach” adskiller de rige fra de fattige “Salzach er ingen munter Flod, og der ligger en lille Landsby paa dens østre Bred, der er meget trist, meget fattig”. Derefter får vi kendskab til en gammel kone som led af en smertefuld sygdom og søgte den ene kloge kone efter den anden som ses i dette eksempel “ I lange, lange Aar havde hun lidt af en smertefuld Sygdom, der aldrig lod hende Ro, hvad enten hun laa eller gik. Hun havde søgt den ene kloge Kone efter den anden.”Hun fandt nu en som gav hende en kost og sagde at den hun kastede denne kost på ville få overført sygdommen som hun havde over til den anden. hun ventede på en båd og kastede den så ned til en ung frisk pige med et lykkeligt smil. “i det rødlige Skjær saas et ungdommelig friskt Pigeansigt med et lykkeligt Smil”. Et år efter får man at vide at at der kom en læge forbi og måske havde bevirket en forandring i hendes sygdom. “maaske ogsaa en ny Fattiglæge, der var kommen der paa Egnen, havde bevirket en Forandring i hendes Sygdom”. først var hun “som beruset” af denne sundhed men det varede ikke længe for så blev hun urolig for den unge kvinde hun havde kastet forbandelsen over. dernæst lavede den gamle dame et kors og gik så ned til floden og lagde sig på knæ hun blev trukket ned i dybet og forsvandt bort. så kom de unge mennesker forbi og hun havde det sådan set godt hun var lige blevet gidt og nynnede på båden. “Baaden var nu kommen ganske nær; den havde de unge Folk ombord, der hin Gang hjalp hinanden at styre og som nu var paa deres Bryllupsrejse. Han sad ved Roret, hun stod oprejst midt i Baaden, draperet med et stort graat Shawl og med en rød lille Hætte over Hovedet, . . . stod og støttede sig mod den korte, sejlløse Mast og nynnede”.