DNA spor - biologi oplæg

DNA er lange molekyler, der bærer vores arveegenskaber. Alle levende organismer har DNA i hver eneste celle. Så man kan vel godt sige, at alle levende ting har en særlig genetisk ? makeup , der er unik for deres art. ?DNA er en af de mest betydningsfulde dele af levende organismer. Det gør op byggestenene i alle individuelle skabninger og er direkte ansvarlig for alle de træk af et væsen . Farve , størrelse , form og eventuelle deformationer , der kan opstå alle et resultat af den unikke DNA-strenge , der dannes, når organismen er ved at udvikle .

Alle mennesker har en DNA sekvens, som de har arvet fra deres biologiske forældre. Selvom mennesket er en og samme art, så er der stadig en lille bitte forskel fra individ til individ Omkring 99,9% af DNA sekvensen er den samme hos alle mennesker.Det betyder, at det individuelle DNA-spor skal findes i den sidste 0,1% af DNA sekvensen. Og det kan man gøre ved hjælp af moderne laboratorieteknik, men hvis man f.eks er tvillinger er ens dna er 100% identisk. Man undersøger nogle bestemte områder på kromosomerne, fordi man ved, at de varierer meget i længde fra person til person. Længden af disse DNA-stykker kan altså give et signalement af personen. Resultatet af undersøgelsen er en DNA-profil, der består af nogle talrækker. Fordi man får sine kromosomer fra ens biologiske forældre, har personer i familie meget ens længder. Andre personer har derimod en usandsynlig lille chance for at have ens længder. Alle cellerne i en menneskekrop indeholder DNA. Derfor kan et DNA-spor være alt, som indeholder celler. I Dag bruger politiet verden over fingeraftryk for at identificere et individ. men dna spor kan være alt fra s?pyt, hudceller, hår, blod eller sæd, som alle indeholder ? mikroskopiske celler der består af gener. ?De kan dog også finde på at bruge andre metoder såsom mundskrab, hvor de skraber friske celler fri fra mistænktes mundhule. Man kan dog opleve at flere mennesker kan have samme dna profil, men det er yderst sjældent, så derfor kan politiet godt bruge dna som et effektivt led i efterforskningen.( Og netop dna var det der fælede en bankrøver,.........) Det at indsamle dna fra et gerningssted, er på få år blevet en del af enhver efterforskning i straffesager, hvor det førhen kun blev anvendt i alvorlige sager som drab, røverier og voldtægt. Politiet anvender også dna ved fx ulykker, hvor det ellers er umuligt at identificere en forulykket. Men hvordan indsamler politiet dna og hvordan bliver mikroskopiske celler til den her såkaldte dna profil? I dag kan enhver betjent indsamle dna. Under indsamlingen bruger betjenten handsker, mundbind, sterile vatpinde og poser. Udstyret er i dag standardudstyr i patruljevognene, og kun i mere alvorlige sager tilkalder man kriminalteknikere. Fra personer kan politiet enten sikre dna fra munden med en særlig skumgummi pind eller fra en blodprøve udtaget af en