Analyse og fortolkning af HC andersens sommerfugl

”Det er ikke hvordan du ser ud, men hvem du er som person”. Det bliver vi lært fra vi er helt små. Vi skal ikke kigge på hvordan ens partner ser ud, men hvordan de er som person. For, man ser jo alt for tit, at folk bliver kæreste med en der er meget flot, og er nem at klæde af med øjnene, men at de i virkeligheden er følelsesløse, og ligeglade med deres partner. Eller unge kvinder der gifter sig med rige ældre mænd for deres penge, og de ældre mænd vil jo gerne have nogen køn at se på. I Sommerfuglen af H. C. Andersen møder vi en sommerfugl, der udelukkende går efter de kønne blomster. Selv på dens gamle dage vil den have en blomst der er smuk, dufter og har ungdomssind. Da dette ikke kan lade sig gøre, vil den nøjes med krusemynten, som siger nej, da de begge er gamle, men den vil gerne være sommerfuglens ven. Til sidst ender sommerfuglen med at være til skue for mennesker, sat på nål i en kasse. Ved nærmere analyse af teksten vil der belyses hvordan og hvorfor man ikke skal vente og være kræsen, og hvilke konsekvenser det vil have for en i sit eget liv. Novellen ”Sommerfuglen” er altså om en sommerfugl der ikke finder sig en kæreste, fordi han er kræsen, og ikke vil have nogen af blomsterne, da de alle har en eller anden mangel i hans syn. Dette forbinder jeg med nutiden, især fordi folk gør en masse ud af sig selv, fordi de for det meste kun tænker på skønhed og at man vil være kæreste med en der er helt vildt lækker, for at gøre andre jaloux. Dette er også hvad jeg mener at H. C. Andersen vil med novellen, at fortælle os, at vi vil ende som sommerfuglen hvis vi kun bliver ved med at se på hvordan hinanden ser ud. Da teksten ”Sommerfuglen” af H. C. Andersen ikke er særlig lang, er fiktion og omhandler et emne vi alle kender, nemlig jagten efter kærlighed, er det en novelle. Teksten er skrevet i år 1860. ”Sommerfuglen” er i tredjeperson, dog følger vi handlingen fra sommerfuglens synspunkt det meste af vejen, hvilket gør, at vi kommer til at føle med den, da den ikke finder en smuk blomst at blive gift med. Der er givet besjælinger til sommerfuglen og blomsterne. Dette gør, at novellen måske ikke er så jordnær og realistisk, men samtidig er det. Dette vil sige at vi ikke ser mennesker gå igennem dette, men at det er sommerfuglen, men vi kan stadig godt se os selv i det, hvilket gør det jordnært. Sommerfuglen er, sjovt nok, en sommerfugl, og hankøn. Dette får vi at vide i den første linje: ”Sommerfuglen vilde have sig en Kjæreste, naturligviis vilde han have sig en net lille En af Blomsterne”. Sommerfuglen er meget kræsen, og ser kun på det ydre. Blomsten skal altså være smuk, og holde sig sådan i meget lang tid. Dette ved vi, fordi den skulle til at spørge ærteblomsten om hun ville blive sommerfuglens hustru, men opdagede hendes søster som var vissen, og ville derfor ikke have ærteblomsten, fordi hun snart ville se sådan ud, linje 34-39. Han ender også med at være alene, uden nogen kærlighed. Man kan altså være for kræsen. Han finder dog krusemynten, som han synes han godt kan nøjes med, da hun ”dufter fra Rod til Top, har Blomsterduft i hvert et Blad”, i efteråret, men hun