Analyse af H.C. Andersens 'Danmark, mit fædreland!'

”Danmark, mit fædreland!” er skrevet af Hans Christian Andersen i 1850.

Teksten var oprindeligt et digt, men blev lavet til en sang I 1926.

Digtet er delt op i fire lige store strofer, hver enkelt strofe indeholder fire vers, som rimer på hver andet vers. fx. ’hjemme-stemme, går-når’. Dette kendetegner alle fire strofer. Digtet har et digterisk sprog, den benytter sig rimeligt konsekvent af omvendt ordstilling fx. ”Engang herre du var i hele norden..”. Dette særlige sprogbrug bevirker at teksten fremstår som værende gammeldags i sit stil træk. Dette både i ord valg samt i sætningskonstruktioner. For eksempel: ’Dig elsker jeg’ hvor man i nutidigt dansk i stedet ville have sagt, ’jeg elsker dig’.

Omkvædet kommer til sidst i hver strofe, og er næsten identiske bortset fra anden linje i omkvædet, som er skiftende. F. eks ”hvor oldtids kæmpe grave” og et i andet vers ”hvor Dannebrogen vejer”. I teksten gøres der tilmed brug af et udpræget malerisk sprog, der forekommer en del metaforer. Disse anvendes til at forklare sig f. eks ”du danske sprog, du er min moders stemme”. Her understreger og fremkalder han virkelig national følelsen ved brug af en malerisk metafor.

Yderligere gøres der brug af mange beskrivende adjektiver, der skabes farverige billede scenarier I læserens bevidsthed. Dette træk bevirker ligeledes at, teksten fremstår malerisk.