Brev

Kære Lage Jeg håber du har det godt nede i Frankrig, for jeg har det super godt i Spanien i min kæmpe villa. Nå, men jeg skrev egentlig, fordi jeg skulle op på loftet for at hente noget, da jeg faldte over min gamle skole taske. Jeg følte sku lige for at tage min taske, med neden under. Jeg kiggede i den første lomme, hvor der lå et bordtennisbat. Så tænkte jeg på dengang, vi spillede bordtennis mega tit. Også da Sarah Dahl kastede et bat på Lux, og da han så bare fyrede det på hende, fordi han blev sur. Jeg kiggede i den næste lomme for at se, hvad der gemte sig af fine ting. Jeg fandt den pistol vi brugte, da vi lavede bank røveri. Jeg kan ikke præcist huske det, men det var noget med, at vi tog nogle gidsler til fange og så skød vi dem alle sammen, fordi en af dem ringede til politiet. Så skyndte vi os at tage alle pengene og løb hjem og talte pengene. Der var 50 mio eller sådan noget, så vi delte selvfølgelig pengene op. Jeg husker kun de 5 år inden vi flyttede til Frankrig og Spanien som mega fede. Vi brugte mange penge og vi festede mega meget. Der var ingen der fattede, hvor vi havde fået alle vores penge fra. Vi sagde bare, at det var vores job, selv om vi ikke havde noget job, fordi det havde vi ligesom ikke brug for, med alle de penge vi havde. Men jeg forstår ikke, hvorfor politiet ikke har fundet ud af, at det var os, for der var både kamera og alt muligt. Men det er dejligt nok, for ellers havde vi sku sikkert sat i fængsel lige nu. Så tænkte jeg selvfølgelig også på dengang vi var hjemme ved dig, da vi tog crosseren og kørte ud på en af jeres marker, som lige var blevet pløjet, så der var mange fugle. Vi tog vores pistoler frem og skød mange af fuglene ned. Det så rimelig voldsomt ud, så vi skyndte os at køre hjem på dine crossere. Vi gemte vores pistoler i lommen og gik ind af døren til dit hus. Det duftede af flæskesteg. Din far spurgte, om det var os der lavede ballade. Vi sagde: “nej”. Han spurgte, hvem det så var. Vi sagde bare, at vi ikke vidste det. Vi gik ind i stuen og så tv. Din far gik ud for at kigge, hvad der var sket for alle de skud der var blevet affyret. Da han kom hjem, fortalte han os, at der lå mange døde fugle ude på marken. Han ringede til politiet. Politiet kom med det samme. Politiet og din far gik du på marken for at kigge på det. Vi hørte en dør gå op og høre en mand sige: “vi kan desværre ikke hjælpe dig” og der blev vi glade, for hvis de havde fundet ud af, at det var os, var din far nok blevet rimelig sur. Nå, det var det, jeg lige følte for at skrive til dig Lage. Synes snart vi skal finde en dag, vi kunne ses. Det er ved at være alt for lang tid siden. Venlig hilsen Morten Høgh.