Brev til slagmarken

_________________________________________________________________________

Jeg savner dig utrolig meget, og jeg håber at du har det godt, krigen må være forfærdelig med alle de skud og eksplosioner, der flyver rundt om dig. Din far og jeg beder hver dag, til at du skal komme hjem sikkert. Jeg ved godt at du skriver, at det går godt, men jeg er simpelthen så nervøs for at der skulle ske dig noget, du har ikke fortjent at være derude på slagmarken. Herhjemme venter varm suppe og brød, jeg håber at du kan komme hjem snart. Vi har ikke meget mad tilbage, men vi skal nok sørge for at der er noget til dig. Det er da noget af en eventyr du er kommet på, hele vejen fra Sønderjylland til Frankrig, selv jeg har ikke været så langt væk før, jeg kan forestille mig at det er smukt dernede med de bølgende kornmarker, som du nu nævner. Det går godt herhjemme, vi har dog ikke mange mønter tilbage, lige nu bruger vi kun 25-øre for ikke at bruge vores dyrebare kroner. Dagene går langsomt, og vi tænker alle sammen på dig herhjemme. Kalle tænker særligt meget på dig, han ser op til dig, og en dag vil han derned og hjælpe dig i krigen. Jeg har givet ham mange slag for at sige ting, som at han vil ned til krigen og dø som en stolt soldat. Vi har ikke ladet Kalle komme ind i militæret, vi vil have ham til at have en normal fremtid fyldt med muligheder, og vi er så triste over at du ikke har haft samme mulighed. Jeg frygter dog stadig at de kommer til at tvinge ham ind i det tyske militær på et tidspunkt, hvis det sker må du love mig at passe på ham dernede, mit hjerte ville blive knust hvis der skete noget med jer. Kalle er vokset op og er begyndt at tage ting meget seriøst, man kan se hans styrke i hans øjne, og lysten til at kæmpe. Han siger dog stadig “fritter” i stedet for sweater. Jeg kender ikke meget til krig, men jeg læser altid de aviser der handler om krigen dernede, så jeg kan følge med i hvordan det går for det land, du nu er blevet tvunget til at kæmpe for, jeg håber at de vinder, så du kan komme hjem. Vi var til fødselsdag hos tante Anna for noget tid siden, vi fik snakket en masse om dig, tante Anna er meget frustreret over at tyskerne har sendt unge danskere som dig i krig, men hun er også stolt over at du tager ned og kæmper for vores sikkerhed, vi er allesammen stolte, hun har forresten lavet en gave, som hun rigtig gerne vil give til dig, når du kommer hjem igen. Jeg kan garantere dig at du bliver glad for gaven hun har lavet til dig, hun har arbejdet dag og nat på den. Vi kan desværre ikke sende dig et landkort og en barberkost, de tillader ikke at vi sender andet end breve med skrift, vi har prøvet, men vi fik det bare sendt tilbage igen. Det er blevet mærkeligt her i Sønderjylland, alle mænd er tvunget i krig, så det er kun børn, kvinder og gamle tilbage, heldigvis er far for gammel til at komme i krig.