Jeg står op en helt normal mandag morgen. Alt er som det plejer. Jeg følger min daglige rutine og tjekker dagens nyheder. En artikel, som omhandler unge, og deres tanker omkring ligestilling, fanger mit blik. Jeg måtte læse artiklen nok fem gange, før jeg kunne lægge tanken fra mig igen. Mere end hver tredje pige føler, at det modsatte køn opfattes mere positivt end deres eget. Hver fjerde dreng føler det omvendt. Undersøgelsen er fra Mary Fondens Unge Tænketank, som i forbindelse med Women Deliver, blev sat i gang i maj måned.
42,5% af pigerne, altså næsten halvdelen, og 22,4% af drengene i undersøgelsen, med alderen 15-24, har følt sig begrænset grundet sit køn. I vores yndige bøgeskovsland praler vi alle med, hvor dygtige vi er i vores samfund, og hvor flot og glansfuldt I unge opfører jer. Hører vi egentlig overhovedet til, hvad vores hinanden siger? 42,5% af pigerne. Hvad gør vi for at udjævne vores syn på kvinder og mænd, drenge og piger. Sker det i virkeligheden i vores hoveder? Vi påpeger hinanden for at ses som bedre. For eksempel, hvis man nu spørger en 0. klasse, hvad en pige er god til, og hvad en dreng er god til. ”Piger er kloge og drenge er gode til sport.” Jeg har hørt denne sætning uendeligt mange gange tidernes løb. Hvis vi nu kigger helt objektivt på det, kan jeg jo også se, at de fleste vilde verdensrekorder er slået af mænd. Men hvordan kan det være, at selv et 5/6-årigt barn generaliserer os? ”Man må ikke slå på piger.” Hvad snakker vi dog om? Jeg fortjener fuldstændig ligeså mange tæsk, som min drengeven, hvis vi sammen har svømmet ud på det lidt for dybe vand. Ikke fordi jeg på nogen måde vil opfordre til at slå, men hvis man må slå en dreng, så må en pige da også blive slået. Det er vel en helt basal rettighed.
Det er gratis at oprette en konto