1 / 2 sider - klik for at bladre

Rejsen til det ukendte

  • Dansk
  • 8. klasse
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Rejsen til det ukendte er en dansk-opgave til 8. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (936 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 19. december 2018.

Denne novelle følger en hovedperson, der vågner desorienteret op i et fremmed landskab. Gennem møder med en fremmed mand og en kat udforskes følelser af ensomhed og søgen efter mening. Historien kulminerer i et øjeblik af tab og fornyet håb ved vandet.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet novelle med en klar fortælling og udforskning af temaer som ensomhed og håb. Kan give inspiration til kreativ skrivning.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • ensomhed
  • håb
  • identitet
  • kat
  • mening med livet
  • novelle
  • rejse
  • tab
  • ukendt

Jeg åbnede langsomt mine øjne, alt var mørkt. Jeg havde glemt det, hvordan kunne jeg glemme det? Jeg prøvede at huske. Jeg mærkede på tingene rundt om mig, alt føltes så tørt. Lugten var syntetisk, og der var en mærkelig lyd. Alt snurrede rundt. Det var lyden af noget der snurrede rundt. Jeg huskede flyet.

Lyset sprang ind, en stor dør faldt ned.

“Hey du der, hvad laver du her? ” mandens lommelygte skar i mine øjne. Jeg kunne kun lige ane hans skikkelse. Han kiggede på mig. Mit hovede var tungt og dunkede. Jeg rejste mig langsomt fra det kolde gulv. “ Hører du hvad jeg siger? ” han tog et skridt frem, og lyste mig direkte i øjnene. Jeg nikkede svagt, det gjorde ondt. Han rystede på hovedet, nok af mig. “Ud med dig, du kan ikke være her! ”

Jeg rejste mig og vaklede hen mod lyset. Jeg stod alene på flyvepladsen. Ensomheden ramte mig som et slag i maven. Minderne piblede frem som zebraer på flugt. Jeg vaklede gennem den lange tunnel, tågen fra mit hovede forsvandt langsomt og jeg kom til fuldt liv. Hvad er meningen med livet?

Hvorfor ikke bare lægge sig til at dø, når du alligevel er på vej mod lyset. Jeg tog min hånd op til min hals, det var grunden til at jeg var i live. Jeg knugede halskæden i min hånd, og vaklede videre. Lyden af gademusik ramte mine ører. Osen fra mad ramte min næse, og sulten knurrede af mig i min mave. Men jeg blev nødt til at ignorer den, det gør jeg altid. Mellem de høje bygninger snoede den store menneskemængde sig. Tiggere sad langs bygningerne mure, deres triste blikke faldt på menneskemængden. Jeg kunne se mig selv i dem, altid at se verden nede fra. Jeg vaklede frem indtil jeg stod i den store menneskemængde. En mand prøvede at sælge noget på et ukendt sprog, jeg rystede blidt på mit hovede. Sorgen der langsom spredte sig over hans ansigt var lige til at tage og føle på. Det gjorde ondt. Jeg havde aldrig passet ind. Lige meget hvor meget jeg havde prøvet. Jeg troede at det var derfor at jeg stod der midt i menneskemængden. Men jeg er ikke længere sikker. Hvordan bliver man nogensinde sikker?

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver