Jeg er sammen med min veninde hjemme hos mig. Min veninde hedder Anna, og når vi er sammen, skal der altid afprøves nogle grænser. Nogle gange bliver vi opdaget og andre gange, gør vi ikke. Denne gang aftaler vi, at vi skal snige os ud midt om natten og tage ind til byen. Hen på natten aftaler vi med nogle drenge, at mødes inde i byen ved 4-tiden. Jeg bor langt fra byen, men alligevel vælger vi, at gå den lange tur. Vi sniger os ud af døren, for mine forældre vil sikkert ikke blive glade for, at vi er ude midt om natten. Jeg håber ikke de opdager os, for så får jeg ballade. Vi går ned langs en lang mørk sti, hvor der ingen gadelys er. Der er kul sort, og vi kan næsten ikke se noget.
Stien ender nede ved havnen. Gadelysene er ikke tændt langs havnen om natten. Vi kan stadig ikke se noget. Hele turen vil nok blive mørk, med mindre der er lys i byen. Vandet står helt stille. Man kan kun høre vinden og de små natte lyde. Vi er de eneste mennesker her omkring, der er ude her midt om natten. Men det at der er stille, udover de små natte lyde, gør min veninde meget skrækslagen, men jeg tager det lidt mere cool. Hun nærmest løber hele vejen, men jeg beroliger hende med nogle helt andre tanker. Jeg fortæller hende om engang jeg havde siddet med min far ude på terrassen en sen aften. Vi var i sommerhus, og mor var gået i seng. Da vi havde siddet der et stykke tid, slukkede alt lyset omkring sommerhuset. Jeg fik et chok, men faldt hurtigt til ro igen. Da kom min far ind på hvordan verden startede.
Det er gratis at oprette en konto