Demokratiets udvikling fra Athen til Danmark

Demokrati blev brugt meget i bystaten Athen, hvor alle væsentlige beslutninger blev truffet, af en forsamling (der var altid over 5000 mand), hvor alle mænd som var frie, altså athenske statsborgere over 20 år som ikke var slaver. Når en mand var over 30 år, kunne han blive valgt ind som embedsmand eller nævning. Kvinder eller fremmede statsborgere, havde ikke ret til at deltage, da de kom frem til ca. 1800- tallet fik kvinderne ret Til at bestemme, Demokrati kommer fra oldtidens Grækenland og betyder folkets styre, og alle afgørelser på folkeforsamlingen blev indledt med ”det blev besluttet af folket”. Ham der var Demokratiets opfinder var atheneren Solon, han var også statsmand og digter i byen omkring år 600-550 f.Kr. Før dette blev Athen styret af mænd fra ledende slægter i Grækenlands lavvandet. På Solons tid var vilkårene modne for en ny magtfordeling. Athen kunne dette tidspunkt tilnærmelsesvis inddeles i 5 samfundsklasser. Hvis vi nu laver et skema med 5 samfundsklasser. Øverst var pentakosiomedimnoi (dem som havde gårde og som kunne producere 500 tønder korn om året eller produkter af lignende størrelse), hippies (dem som havde råd til heste og kavaleriudstyr). Under disse to overklasser var der så to mellemklasser: zeugitai (dem som havde råd til våben, og således kunne deltage i infanteriet) og thetes (som ikke havde råd til det). Disse to mellemklasser gik under fællesbetegnelsen demos (folket). Under disse 4 klasser var slaverne. I dag, i Danmark har en lang demokratisk tradition. Helt tilbage i vikingetiden havde man "tinger" rundt om i landet, hvor folk mødtes og drøftede sager. Den tradition har vi stadig i Folketinget, der er kernen i det danske demokrati. Folketingets opgaver er beskrevet i Grundloven, der blev skrevet i 1849 og derefter rettet et par gange. Demokrati betyder egentlig folkestyre. Det vil sige, at det er folket, der skal styre – det er folket, der har magten. Danmark har ikke altid haft demokrati. For bare 200 år siden blev Danmark regeret af en enevældig konge. Folket ville det anderledes, og den 5. juni 1849 bøjede Kong Frederik d. VII sig for folkets krav. Formelt fik Danmark demokrati med statsforfatningen – Grundloven – i 1849. Dengang blev grundlaget for det politiske system, vi kender i dag, med frie valg, sikret ved lov.