Flere og flere danskere gør brug af den røgfrie tobak, snus. Især ses det blandt unge i alderen
14-25 år. Det er i de seneste år blevet meget populært, da det ikke, ligesom cigaretter, lugter, og man kan skjule det, da det skal op under overlæben.
Snus består af pulveriseret tobak tilsat vand, fugtighedsbevarende stoffer, pH-regulerende stoffer, salte og smagsstoffer.
Snus indeholder hovedsageligt nikotin, og den kemiske formel for nikotin er C10H14N2.
Snus er en form for røgfri tobak. Det indeholder 28 kræftfremkaldende stoffer (mængden af kræftfremkaldende stoffer varierer fra produkt til produkt) og nikotin, der stærkt skaber afhængighed.
Nikotinen trænger gennem slimhinderne i munden og over i blodbanen. Derfra føres det op til hjernen.
I hjernen har vi nogle receptorer (receptorer er molekyler, der sidder i cellemembranen, cytoplasmaet eller i cellekernen), som nikotinen binder sig til, og på den måde bliver de aktiveret og udløser denne cederende (dæmpende/beroligende) virkning.
Når man bruger snus, optager man nikotin, som har den effekt, at det øger puls og blodtryk.
Hjertet pumper blodet rundt i kroppen gennem kredsløbet. Blodet pumpes væk fra hjertet gennem pulsårerne, hvorefter det når ud til alle muskler og organer. Når de røde blodlegemer har afgivet ilt til de forskellige væv, løber blodet gennem venerne og tilbage til hjertet. Derfra pumpes det ud til lungerne, hvor det afgiver CO2 og optager ilt. Herfra løber blodet til hjertet for at blive pumpet ud i kroppen igen. Har man derimod et forhøjet blodtryk (f.eks. grundet snus), kan der opstå træthed, åndenød, næseblod hjertebanken og hovedpine. Blodet bliver nu presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt – hvilket også kan øge risikoen for at få en blodprop.
Det er gratis at oprette en konto