Jeg prøver at gå så roligt som muligt, men hver gang jeg kigger op, sker der noget. Frisk kulde mærkes på min blege kolde hud. Mine kinder er røde som friske jordbær. Jeg går på de skæve grå fliser, som er belagt med klatter af tyggegummi. Biler dytter, cyklister ringer og jeg går på den stejle Allé. En ung kvinde har en barnevogn, slidt, men den fungerer som den skal.
Transport under jorden
Jeg går videre ned ad en trappe. En trappe der går ned under jorden. Under jorden hersker Metroen. I toget bliver man kørt frem og tilbage i det gamle København. Check ind, lyder det i mit højre øre. Det er heldigt, så er der stadig penge på det lille blå og hvide Rejsekort. På det venstre øre hører jeg uret der tikker, så er der halvandet minut til at toget til Vestamager ankommer. De elektroniske døre åbnes. Jeg går ind, finder et sæde og kigger på menneskerne. Bag ved mig er der en der sidder og hører Queen Bee, typisk. Foran mig sidder en lille familie med børn. Børnene har masser af energi. Lidt ligesom, når man fyrer en raket af og den går helt amok. Den flinke dame i højtaleren siger Kongens Nytorv, så er det nu. Jeg rejser mig langsomt og forsigtigt, smiler og går ud af den elektroniske dør.
Det er gratis at oprette en konto